klædes·frakke
klædes·kjole| klædes·frakke | klædes·kjole |
subst. _ med sideformern klæder·skab.
[spredt afhjemlet]
= rigsm.; afløste »klædekisten i slutn. af 1800´t. vi håj eµèn ¡klæjèrªskav hjæm· _ de wa føst æ kå·l, da di blöw sta·r, dæ fæk jæn¶ = vi havde intet klædeskab hjemme _ det var først karlene (dvs. de unge sønner), da de blev større, der fik et. Skautrup.H.I.59. (i stuehuset var der ler´ og stengulve) kun i »Overstuen var der (ca. 1870) Bræddegulv, og her stod Klædeskabe, Dragkister, Stondkister (= »standkister). ØH.1950.69. É då߶èlt klÉ·ska¿ß (= et dobbelt klædeskab), dvs. med to døre. Vends (F.). (talemåde:) haçj ¡daçjsè lisèm èt ¡klejèªskab i ¡jorªskjeÏ = han danser ligesom et klædeskab i jordskælv. $Gosmer. \ (også, nedsættende:) èt klæ·èskaf (= et klædeskab), Skældsord for Lærlinge. *$Løgumkloster.
| klædes·frakke | klædes·kjole |
| Sidens top | |