klæde·pæl
Çklæder´| klæde·pæl | Çklæder´ |
Se også Çklæder´ (sms.led)
subst. _ kun i plur. _ udtale »kort (med noter). _ afvigende genus (som alternativ til plur.): stof´neutr.{ spredt afhjemlet (± Vends). _ afvigende bf. (i stof´neutr.): (´et K 6.1): kle¿rè ØHanH (AEsp.VO.); klæ¿rè $Haverslev; klÉjèreÛ $Lild; *klæere(d) Han; *klejret Him.
\ Ìvsa. klÉ¿(è)r ´SV; Çogså *kler (Læsøbl. marts 1924); Èdog *kleer (JRolighed.JS.67); ¢vsa. klej¶èr Him´V (spor. også klejèr); også klÉj¶èr MVJy´N (Lyngby.Opt.); spor. også kle¿(è)r Hards´V; vsa. klej¶è MØJy (og klæj¶ $Todbjerg); også klæj¶i ØLisbjergH (MØJy); også klæj¶ $Fanø (vsa. klaj¶), $Mandø, $Rømø; spredt desuden *kle(j)jer; £dog klæ¿(è) $Voldby; også klæj¶èr $Tved; Àdog klej¶èr $NSamsø, klæjèr NSamsø (DaDial.I.26); Îogså kle¿è TønderH, $Aventoft; også kle·è Åbenrå; dog kleæ $Fjolde, sideform i Angel og på Als; {markeret dels ved brug af sing. i tilknyttede pron. og adj. (fx nöj añt klæj¶èr (= noget andet klæder) $Agger), dels ved brug af sing. i bf.
[egl. plur. af »Ìklæde, men i størstedelen af Nørrejy med selvstændig lydudvikling og delvis omtolkning fra plur. til stof´neutr. med kollektiv betydning (se ovf.)]
1) = persons beklædning, tøj [ca. 1700: kleyer Viborg Stift (Gerner.ca.1700); stedvis opr. betegnelse (svarende til yngre tøj x)] Drou dæ i di Klæjer = drag dig i dine Klæder, dvs. klæd dig paa (jf. Èdrage 4.1). Schade.47. hon fæk èt ¡i¶ è ¡klæ¿è = hun fik det i klæderne (dvs. fik barnet klædt på). $Emmerlev. (hvis) wi wa ¨ ¡uÛ·¡asèlt å ¡wu·Û ¨ ¡så ¡haj· di nÒj ¡ta¿r ¡klÉj¶èr we è ¡ka·kèl, dær wa ¡war¶m = hvis vi (dvs. fiskerne, der kom hjem fra havet) var udkørte (jf. asle) og våde, så havde de (dvs. kvinderne derhjemme) ved kakkelovnen noget tørt tøj, der var varmt (og som vi så kunne få på). Thy´N (Balle.Opt.). hon è pæ¿n i klæ¿(è)n = hun er pæn i klæderne (dvs. har pænt tøj på). $Voldby. (hun er fattigt klædt, men) ¡å¬§ti ¡rej¶n å ¡hi¶èl i æ ¡klæj¶èr = altid ren og hel i klæderne (dvs. har altid rent og uhullet tøj på). Hards. håñ ¡fæk ¡fø· å ¡klæjè = han fik føde og klæder (for sit arbejde). $SSamsø. _ (overført:) di va ¡it möj ¡u åw e ¡kle·æ (= de var ikke meget ude af klæderne, dvs. de klædte sig sjældent af, de) sled i det altid. AlsOrdsaml. (han var) i møj stelfare maj, mÉn døgti håjfast å eñtj ræj få pæn klær = en meget stilfærdig mand, men rigtig håndfast og ikke bange for folk i pæne klæder (fx »ransagere på udkig efter udstyr til den ulovlige hjemmebrænding). Grønb.Opt.32+30. Hvis en Spiller har Hånden fuld af Billedkort, siger vedkommende, at hans Kort er i Klejer (Klæder). GislumH (Him´MV). æ go¿r wår i sempèl klæj¶èr, law a tåw¶ èn (= gården var i simpel klæder, da jeg (over)tog den), dvs. slet vedligeholdt. Vestjy (F.). _ (spec., vedr. skørter:) Fårk æ Klæj¶èr åp (= løfte (jf. forke 2) skørterne op; siges,) når en Pige krammer sine Klæder op og løfter dem i det samme. *SØJy. _ (i talrige talemåder mv.:) Wandmel og Læjer / det er aal mi Klejer = »vadmel og læder, det er alt mit klæder (dvs. det er alt mit tøj fremstillet af; jf. citat om klæde og kalemank under Ìklæde 1). RibeAmt.1915´18.100. En skal have e Klæ¶r efter e Væ¶r = man skal have klæderne/tøjet efter vejret (dvs. klæde sig på efter vejrforholdene). Kok.Ordsp.110. De er i di gammel klæ¿r, tæ en ska te·n de ny = det er i de gamle klæder, man skal tjene de nye (dvs. det er i hverdagstøjet, man skal tjene festtøjet). Sønderjy. Han har Peng som Skidt og Kleer a sam Slaw (= har penge som skidt og klæder af samme slags.) _ Om Folk, der har Penge nok, men just ikke sætter dem i Klæder. Krog.Tyrstrup.180. æn ka ¡riw· æ ¡klæ¿r ªå¿ èn (= man kan rive klæderne på den), siges om en mager Ko. $Vodder. \ faste forb. med adj., genitiv el.lign. (om forskellige slags tøj ud over dem, der angives ved sms. som daglig·klæder, kirke·klæder m.fl.): gammel/gamle klæder, ny(e) klæder, pæn(e) klæder (= hverdagstøj hhv. pænt, fint tøj) [spredt afhjemlet] æ pæ·n klæj¶èr blöw te daw¶lè klæj¶èr næ¿r de blÒw slet = det pæne tøj blev til dagligtøj, når det blev slidt. Skautrup.H.I.177. min gamèl klÉj¶èr (dvs. dagligtøj) ¨ kan siges, selv om de er nyere end min nÒj klÉj¶è (= mit pæne tøj), dvs. kisteklæder. MØJy (F.). (spec.:) Kommer en med et spørgsmål, som man ikke vil svare på, afviser man ham tit således: hwans fu·èr go do i di gamèl klæj¶èr i då¿, de æ søñ·dè? = hvorfor går du i dit gamle tøj (dvs. hverdagstøj) i dag, (hvor) det er søndag? *$Agger. _ køn(ne) klæder = pænt el. fint tøj [spredt i Sønderjy] så ¡haj· di jo èn law ¡kø¿n ªklæ¿r = saa havde de jo (foruden Dagligtøjet og Søndagstøjet) et Sæt fine Klæder. $Vodder. æn sku¬ ha æ ¡kø·n ¡klæ· ¡å· te kjer·k, mæn ¡itj te æ ªda·nseñ = man skulle (ved bryllup) have det fine tøj på til kirke, men ikke til dansen (da tøjet let blev lidt medtaget herunder, jf. klæde·slid). $Rømø. _ nogenledes klæder = nogenlunde pænt tøj [spor. i Nordjy og MØJy] mi ¡nu·leÛès ªklÉj¶èr = mit halvpæne tøj. $Torsted. Ved smaa festlige Sammenkomster og paa de almindelige Helligdage tog Furboen sine "nowenlies Klæjer" paa. HKyrre.Fur.34. mi ¡søñdèsªklæj¶r (= mit søndagstøj), også kaldet nåwèlerès klæj¶r (= nogenledes tøj). $Vroue. _ sorte klæder = højtidsklæder [spor. i Nørrejy og Sønderjy´N] di ¡so·rt ¡klæ·è, dvs. de sorte Klæder, til Begravelse, Alters og lignende. $Øsby. jywlda· wel a i min ¨ so·t klÉè = i juledagene vil jeg i mine sorte klæder (dvs. have mine »højtidsklæder på). $Børglum. Vi tjen wo Pæeng let, som goer i swot Klejer _ saae æ Skaastensfejer te æ Præst = vi tjener vore penge let, som går i sorte klæder _ sagde skorstensfejeren til præsten. Frifeldt&Kragelund.HS.90. Brudgommen var ligesom Bruden i ¡sort ¡klæ¿r = sorte Klæder. $Vodder. _ et par klæder. a) = mandskjole, frakke. en kjole af hjemmegjort töj kaldtes: Ét pa klej¶è (= et par klæder) ¨ nu også om en frakke med skøder (jf. Ìkjole 2). *MØJy´S (F.II.142). _ b) = trøje og bukser. I 1700´tallet bar fannikerne "et par klæder", dvs. trøje og bukser, desuden undertrøje (mv.). *Fanø. _ i kongens klæder, i klæderne = ved militæret [spor. afhjemlet] ¡så sku æ jo ¡eñ¶ å í æ ¡klej¶èr = så skulle jeg jo ind og i klæderne (dvs. ind at være soldat). *Thy. \ faste forb. med verb. (ofte med overført betydning): komme i (noget) andet klæder = tage andet (pænere) tøj på, skifte tøj [spor. i Nørrejy; se også ordspil under betydning 2] (jeg ville af sted til marked) naar a fæk mæ tu¶e aa kam i mi andt Klejer = når jeg fik mig toet (dvs. vasket, jf. to x) og kom i mit andet klæder (dvs. mit pænere tøj). MPoulsen.MH.10. _ gå for klæderne. Go faa Kleen, (om) en Dreng, der i Løn (for arbejde på gård) fik det nødvendige Tøj. *Ommers. _ holde klæderne på kroppen [spor. i Nørrejy] hañ ka e§k hå¬ æ klæj¶èr ow¶ è kråp = han kan ikke tjene til klæderne. $Agger. _ se godt/ordentlig ud i kød og klæder [spor. i Nørrejy; jf. kød x] han so ¡òr¶li© úÛ boÛè i kyÛ å klÉj¶èr (= han så ordentlig ud både i kød og klæder), dvs. velnæret og velholdt. Mors. den Gong wa jen jo ong aa so godt u i Kjø aa Kleje = dengang var man jo ung og så godt ud i kød og klæder. JJacobsen.FØ.6. _ klæder skaber folk [spredt afhjemlet; med varianter] klæj¶èr skaßèr mañ¶ å kyÛ skaßèr hæj·st = klæder skaber mand og kød skaber heste. $Ræhr. _ ikke i klæderne skåret, men i kødet båret = medfødt, ikke tillært [spor. afhjemlet] de hòr a entj i klÉ·èñ ¡sko·r, mèn i tjÒt ¡bo·r = det har jeg ikke i klæderne skåret, men i kødet båret. AEsp.VO. dæh æh jo Teng, som æh i Køddet bohr, aah et i Klejeren skohr, som di gammel saah = der er jo ting, som er i kødet båret, men ikke i klæderne skåret (her: forelskelse), som de gamle sagde. PEJens.TD.4. _ der er klæder imellem dem, om kvinde med nyfødt barn [spor. afhjemlet] Gu ha Lov aa Tak, dæ er Klæjer imæll dem, (nemlig) Moder og Barn, dvs. Konen er forløst. Schade.88. _ få ny klæder før (en anden) [spor. i Nørrejy og Sønderjy´N] do fo nøj¶ klæj¶èr fa·r en mæ (= du får nye klæder før end mig), bruges til den, der først faar det sagt, naar to vil sige det samme. Ommers. _ komme avet i klæderne (mv.) [spor. i Vends] er do kommen a·w i din klÉÉr i da? (= er du kommet avet i dine klæder, dvs. forkert i tøjet, i dag,) spørger man den, der er gnaven eller har en uheldig dag. AEsp.VO. _ ikke være rigtig i klæderne [spor. i afhjemlet] Haj ær entj ræjti i Klæ·en = han er ikke rigtig i klæderne, dvs. tager fejl af retningen. AarbVends.1942.214. (også:) han æ ¡i§tj ¡retèr ¡í æ ¡klæ¿r = (han er) ikke helt rask, ikke helt veltilpas. $Vodder. _ trække (noget) i klæder = gøre (noget) færdigt el. til virkelighed [spor. i Thy] Vi mo si å fo de trokken i æ klejer (= vi må se at få det trukket i tøjet), om noget, der skal gøres færdigt. HundborgH. de var godt, de bløw trokken i Klejje, siel om osse de holdt nøj hott = det var godt, det blev trukket i klæder (dvs. realiseret), selv om også det holdt noget hårdt (nemlig at Thisted fik eget gymnasium i 1948). JKirk.NT.64. _ trække (nogen) af klæderne [spor. i Nørrejy] di trak ham ¡å klÉ·èn (= de trak ham af klæderne), dvs. narrede ham alt fra. Vends (F.) æ ¡sa©ªfø·rèr wa li·© ve¶ å træk ham hi¶èl å¶ è klæj¶r = sagføreren var lige ved at trække ham helt af tøjet (dvs. næsten ruinere ham). $Vroue.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = sengetøj [spredt i Nørrejy] Haj ljæÉr i klær å halm ¨ mÉn de var e·n å fej, hvetjÉn åp hæ¬e nir = han leder i (senge)klæder og halm, men der var ingen (af de forsvundne penge) at finde, hverken oppe eller nede. Grønb.Opt.19. (talemåde:) blywèr han hen· få dæm i æ klæj¶èr ¨ så fiñèr di ham nåk i æ hal¶m = bliver han henne (dvs. væk) for dem i (senge)klæderne, så finder de ham nok i (senge)halmen. Vestjy (F.I.538). \ faste forb. (med ordspil på betydning 1): (komme) i andre klæder (el. lign.) = gå i seng (egl. skifte fra gangklæder til sengeklæder) [spor. i Nørrejy] no ma wi hjæm¶ å i no ajjer klÉÉr (= nu må vi hjem og i nogle andre klæder), dvs. hjem og i seng. AEsp.VO. Vi skal snår te å i not andt Klejer (= snart til at (komme) i noget andet tøj), siger Folk, når de skal i Seng. AarbHards.1930.149. _ en sengs klæder = alt sengetøjet til én seng [spredt i Nørrejy] en sæµs ¡klæj¶èr: tow¶ dynèr å èn l嵶 pu·Û å èn be§tè pu·Û, ¡owèrªwúr, ¡åjèrªwúr = en sengs klæder: to dyner og en lang pude og en lille pude, »overvår, »undervår (dvs. betræk til overdyne og underdyne). $Ræhr. vi var otte Søstre derhjemme og skulde idetmindste hver have 2 Sengs Klæder, det var 32 Dynevaar og ligesaa mange Pudevaar. KAlk.FV.69. \ (spec.:) klæjè = vuggelagener. *Sundeved (F.).
Forrige betydning - Næste betydning
3) = vasketøj [spredt afhjemlet] di lo· ¡klæj¶ i ªblø¿è = de lagde (vaske)tøj i blød. $Mandø. klap klæ¿r (= »klappe vasketøj), dvs. banke med »tærskel (jf. banke·tærskel). $Agerskov. vi ska ¡te¶ å vrij ¡klej¶è = vi skal til at vride klæder (dvs. vride vandet af vasketøj). $Bjerre. a hòr klÉÉr uw i da (= jeg har klæder ude i dag) dvs. tøj hængt til tørring. AEsp.VO. samèl æ klæj¶èr iñ¶, hæjsèn blyw¶èr æ så do·©è = saml (vaske)tøjet ind, ellers bliver det så dugget. Skautrup.H.I.109.
4) = brædder, planker i beklædning af båd [syn.: Çbord 1] når di ¡så ha·Û ¡klæjèrèn ¡åp, som vi ¡ka¬t èÛ, så sku¬ ¡tæm¶èrèn jo læ©ès = når de så (ved bådebygning) havde klæderne oppe, som vi kaldte det (dvs. havde plankerne i bådens stævn rejst), så skulle tømmeret jo lægges (jf. tømmer x). *$Anholt.
| klæde·pæl | Çklæder´ |
| Sidens top | |
}){kind=link}