Ìklæde
Èklæde´| Ìklæde | Èklæde´ |
Se også Ìklæde (subst., sms.led), Èklæde´ (sms.led)
verb. _ kle· NJy (vsa. kle¿ Vends, ØHanH)Ì, VestjyÇ, Ommers, MØJy´S, SØJy; klæ· MØJy´NÈ, Djurs, Sønderjy´N¢ og ´V; klæj· Him, Sønderjy´SØ£. _ præs.: ´er (K 6.2) alm. (spredt med tilkomst af stød, hvor muligt, jf. K 1.1); Áklæ·è $Løjt. _ præt. og ptc.: »kort (med noter).
\ Ìvsa. klæ·, klæ¿ $Læsø; Çspor. vsa. kle¿; Èvsa. kle·; ¢dog Áklæ· Haderslev; £dog Áklæj· $Bov, sideform i øvrige VisH; dog kle· $Fjolde; Àspor. også klæjè hhv. klæj(¶)è, *klÉt hhv. *klÉt; Îogså *klæ·t hhv. klæ¿t; {præt. også kle· $Ræhr; }dog klæjè hhv. klæj¶è $Havbro; også klær· hhv. klær¶ MØJy´N; dog Áklæj· hhv. klæj Haderslev; (præt.:) også klej· $Voldby; klæ·j $Darum; kle· Fanø; (ptc.:) også *kler, *klær Fjends´S; klæÛ¶ MØJy´N; Ì°også *klæt hhv. *klæt; (præt.) også *kled (Blich.EB.7); (ptc.) også kleÛ¶; ÌÌdog kleÛ hhv. kleÛ¶ $Hundslund, $Gosmer; ÌÇogså klæjè hhv. klæjè NSamsø (F.); ÌÈdog ptc. klæ·r Sild´N; Ì¢dog klajt Åbenrå (F.).
[præt.´ og ptc.´former uden ´t skyldes formentlig gammel ´ede´bøjn.]
1) = give, tage tøj på (etc.), om person.
1.1) i alm., vedr. persons påklædning. hon æ å¬tin klej¶ i ¡nej¶èst ¡nej¶ = hun er altid klædt i (det) nyeste nye. $Tved. Te så¶n èÛ gi·l wa o·l fålk kleÛ¶ i swot töw¶ = til sådan et gilde (dvs. bryllup, der foregik over flere dage) var alle (folk) klædt i sort tøj. NPBjerreg.Ommers.59. Næ¶r de wa ho¶r Vendter, klæj· hand sæ i Læj¶er = når det var hård vinter, klædte han sig i læder. TKrist.BT.20. hoñ fo¡ste¿è å kle¿ se (= hun forstår at klæde sig), dvs. har smag. $Hundslund. bön¶ klæj sæ nagen å hoppe i oo¶n = børnene klædte sig nøgne og hoppede i åen (for at bade). AEsp.VO. _ (talemåder:) Fålk er hæj¶, som di er klæj¶ = folk er hædet, som de er klædt (dvs. ser så nette ud, som påklædningen tillader, jf. Èhæde 1). AarbVends.1942.213. HvÉm dÉ kle· dÉm åpå frajsk, di ma fryjs åpå dansk = hvem der klæder sig på fransk (dvs. i tyndt tøj), de må fryse på dansk. Grønb.Opt.233. dæn¶, dæ kle·(r) sæ skjøn¶, æ alèr kjøn¶ = den, der klæder sig skøn (aparte) (jf. skøn x), er aldrig køn. Skyum.Mors.I.134. \ faste forb.: klæde sig ¡i = klæde sig ud [Samsø] om fastelavn klej di sæ ¡í (= klædte de sig ud). SSams. _ klæde (sig) ¡på/¡af (sj. uden dette tryktab) = tage tøjet på hhv. af [spredt afhjemlet (dog ikke på Als og i SSlesv); syn.: Èdrage 4] (ved straffen "»ris på rådstuen") blöw dæn¶ dæ haÛ få¡sit sæ, klæj ¡ow li· te de bå· Sken¶d, å så ¡fek han så å så manne Slaw ow Riset = blev den, der havde forset sig, klædt af lige til det bare skind, og så fik han så og så mange (dvs. et bestemt antal) slag af riset. MØJy. (også før straf:) haçj ¡klæj· sæ a ¡å¬¶ de ¡ma·ne ¡tæw¶ = han klædte sig af alt det mange tøj (dvs. de mange lag tøj, før han skulle have prygl med »rotting). $Anholt. _ klæde (sig) ¡ud = rigsm. [spor. afhjemlet] di va ¡uklæ (= de var udklædt), nytårsaften og helligtrekongersaften. AlsOrdsaml.180. hwò¡dañt ¡ær¶ èÛ, do æ klÉj ªúÛ! (= hvordan er det, du er klædt ud!), dvs. hvad er det for noget mærkeligt tøj, du har på. $Torsted.
1.2) (spec.) = klæde afdød person i ligtøj [spor. afhjemlet] hun klæjj ham, lo ham i hans Kjest = hun klædte ham (dvs. ægtemanden) i ligtøj, lagde ham i hans kiste. ABerntsen.GÆ.12. Ligene "klædes" eller "indsvøbes", efter som man har Raad eller Vilje til. Er de "klædte", lægges Laaget (dvs. kistens låg) først paa, naar Husandagten er endt eller på »Kistelægsdagen. SJyMSkr.1925´1926.173. \ faste forb.: klæde ¡hen = d.s. [spor. i Nørrejy] Når ligsynet var foretaget, blev den døde vasket og lagt i kiste. Det var gerne bestemte koner, der foretog denne handling "at klæde liget hen". Fiil.Vorning.169. hon blöw pÉnt klɶj hæn (= hun blev pænt klædt hen), dvs. lagt (i pænt ligtøj) i Ligkisten. Vends. _ klæde lig (= d.s.) se lig x.
Forrige betydning - Næste betydning
2) = sørge for, give (nogen) den nødvendige beklædning [spredt afhjemlet] de æ ¡dy·r å ¡klè èn flòk ¡ba¿r = det er dyrt at klæde en flok børn (dvs. holde dem med tøj). $Torsted. a hår klæj¶ mæ sjæl¶ siñ· a wa töl¶ o¿r = jeg har klædt mig selv (dvs. selv betalt mit tøj), siden jeg var tolv år . $Vroue. Han ¡kle¿è sæ ¡fín (= han klæder sig fint), dvs. ¨ forsyner sig med fine Klæder. HostrupD.II.2.103. \ faste forb.: klæde (nogen) ¡op = d.s. [spor. i Nørrejy] Di klÉ·j ham åp frå u·æst te e·æst = de klædte ham op fra yderst til inderst (dvs. gav ham alt nødvendigt tøj). Vends. saa taw han hin te Kuen ¨ aa kled hinner op i Silki aa Dammask _ de wa no aant end en røe Binntrøww aa et Par Stunthueser = så tog han (herremanden) hende (en bondepige) til kone og klædte hende op i silke og damask _ det var noget andet end en rød »bindetrøje og et par »stunthoser (dvs. strikket trøje og fodløse strømper, som hun ellers havde måttet nøjes med). Blich.EB.7. _ føde og klæde (el. lign.) = give (nogen) mad og tøj i nødvendigt omfang [spor. afhjemlet] wi mat både føø å klee min søsters bÒÒ¶n = vi måtte både føde og klæde min søsters børn. AEsp.VO. Di ska ¡fø· å ¡kle· e ¡Ba¿n, te de èr ¡atèn ¡O¿r = de (dvs. man) skal føde og klæde barnet, til det er atten år. HostrupD.II.2.103. di ¡bòÛe ¡kle·r å ¡fø·r ham = de både klæder og føder ham. $Torsted. \ (spec.:) Dagen til Juleaften skulde Frugttræerne ombindes med Halmbaand. Det skulde gøres under følgende Formular: "No kleer a dæ, mæn saa ska do føe mæ (= nu klæder jeg dig, men så skal du føde mig). I Navnet Gud Faders, Gud Søns og Gud den Helligaands". *ØH.1950.55.
Forrige betydning - Næste betydning
3) = se pænt ud (sammen med), om persons tøj [spredt afhjemlet] Henne nøj ¨ Kjowl klæe henn gott, men hon er åsse døgtig wegtig o en = hendes nye kjole klæder hende godt, men hun er også dygtig (dvs. rigtig) vigtig af den. Mols. sjeÏ åm dæn pasè, ka èt gåt væ·, dæn it klæ·è = selv om den (dvs. kjolen) passer, kan det godt være, den ikke klæder (hende). $Hundslund. (ironisk talemåde:) æn l嵶 pij·b o æn sna§tè ni·ès, de æ nöj, dæ kle·èr = en lang pibe og en snottet næse, det er noget, der klæder (dvs. det ser skrækkeligt ud). $Agger. \ (også, overført) = passe til, om forhold generelt [spor. afhjemlet] Du kund’ wal ha’ funden jen, der haaj klæj dæ nok saa wal, vild’ a tykk’ = du kunne vel have fundet en, der havde passet nok så godt til dig, vil jeg mene (jf. tykke x) (sagde faderen om sønnens kæreste). Aakj.GJB.52. ¡let ªskjæw(¶) ¡klæ·r ¡rask = lidt skævt klæder raskt; Svar, naar fx Hølæs siges at være skævt. $Vodder. (talemåde:) Det klæ’r godt, hvern alle Munde gær, sa’ han æ Mand, da åd han Hø med e Får = det ser godt ud, når alle munde går, sagde han manden, da åd han hø (sammen) med fårene. Kok.Ordspr.153. \ (også, overført) = anstå, sømme sig, om opførsel mv. [spor. afhjemlet] Do ka læ mæ om met, ka do, de klee dæ bæie, Falli! = du kan lade mig om mit, kan du (dvs. lad være at blande dig i mine forhold!); det klæder dig bedre, farlil! Fjends. do sku it væ· så ¡ve©ti, ¡di¿n ¡ve©tiªpro¿s, de ¡kle·è ªi¬ = du skulle ikke være så vigtig, din vigtigprås, det klæder ilde (dvs. er dårlig opførsel). $Gosmer.
Forrige betydning - Næste betydning
4) = beklæde, (over)dække (noget).
4.1) = tildække med klædestof [spor. afhjemlet] (efter dødsfald) lægges en Mængde Lagener frem til at "klæde »Boskab med" (dvs. møbler, inventar), thi hver Ting i Stuen skal overdrages med hvidt. Samsø. (overtro:) hvem der "klæder Gærder" i den Tid (dvs. lægger vasketøj til tørre på gærder mv. mellem jul og nytår), skal "klæde Lig" (jf. pkt. 1.2 ovf.), inden Aaret gaar om (dvs. er omme). Ussing.Erritsø.64. æ skal ha klæj æ sæ·Û øw¶èr po dæñ¶ stu¶èl = jeg skal have klædt (dvs. overtrukket) sædet på den stol over. $Agger.
4.2) (spec.:) klæde lo/lade = hænge lagner el. lign. op foran væggene i lo/lade, før rummet bruges til fest el. anden sammenkomst [spredt i ØSønJy nord for rigsgrænsen] Ved Bryllupper og Ligfærd, når der skal beværtes mange Mennesker og Værelserne er for små, ryddes Laden eller Loen eller begge Dele, og så forsyner man Væggene med Sejl eller Lagener, for at det skal se mere hyggeligt ud. Det er "å klæ La·j", "å klæ ¡Lo¿" (= at klæde lade, at klæde lo). HostrupD.II.2.103. store Bondebryllupper (i gamle dage) ¨ var i Reglen om Sommeren, og man rejste saa et Telt paa Gaardspladsen eller "klædte" en Lo, og her foregik saa Festen i 2´3 Dage. Krog.Tyrstrup.13. en fire fem Fag i Laden va ¡klæjt mæ ¡sæjÏ, mæ ¡vu·n¡sæjèÏ (= var klædt med »sejl, med »vognsejl), ved Bryllup. $Øsby. \ faste forb.: klæde ¡af = d.s. [spredt i Sundeved] Der skulle pyntes op i loen (til høstfest) ¨ (den) blev ¨"klædt af" med lagner, fejet og pyntet med blomster og aks. Dybbøl.525. E lo skull afklejes å pyntes, å dæ skull dækkes både ue å inn = loen skulle afklædes og pyntes, og der skulle dækkes både ude og inde (ved begravelse). Sundeved. _ klæde ¡op = d.s. klej e Lo op = overtrække Loen med Lagener. *Sundeved.
4.3) = beklæde med brædder, planker [spor. i Nørrejy] de wa pa¡nel¶, ¡de w¶a ¡klÉj¶ ªmæ = det var »panel, det (dvs. »overstuens vægge) var beklædt med. $Ræhr. Kølen bliver (ved skibsbygning) strakt (sat op), stævnene sat op, og de tildannede »spanter kommer på plads nu ¨ Derefter klædes skibet, og dæk, master, ror m.m. færdiggøres. *AarbRanders.1969.105f. _ klæde (noget) ¡op = d.s. gamle fiskekasser skiltes ad til at klæ ¡òp (= klæde op) med i hummerhuset, dvs. beklæde vægge og tag indvendig. AEsp.Læsø. (bådebygning:) ªklæ· i ¡bwo¿ ¡òp (= klæde en båd op), dvs. beklæde spanterne med bord (= planker, jf. Çbord 1). *AEsp.Læsø. \ (hertil, om vogn:) fuldt klædt. i e Vovnskyuel (= i vognskjulet) stod de (fleste) Vogne skilt (ad) for ikke at fylde for meget, kun den, der skulde bruges til at køre til Mølle med eller anden Vinterkørsel, var "fuld kleÛ" (dvs. havde sider og bund påmonteret). *Fjends.
4.4) (spec.) = tilplante; dække med plantevækst. wi klÉ·j mjÉ·l mæ løng¶ = vi beklædte (= beplantede) sandmilen med lyng (jf. mile x). *AEsp.VO. Græs´Frø blev ikke sået, men (ukrudtet) »Senegræs nåede i Løbet af de ikke få År Marken "lå ud" (dvs. lå brak) at få den omtrent "klædt" (dvs. dækket). *SVJy.
4.5) (overført:) klæde vandet. (laksefiskeri i Nissum fjord:) Nettene skulde kunne klæde vandet (kle· æ vañ¶), d.v.s. naa fra bund til overflade. *Hards (DF.XII.75).
5) klæde (noget) ¡af.
5.1) = fjerne noget fra en ting [spor. i Nørrejy] di klej èn ¡ow¶ (= de klædte den af, dvs. tog stoffet af) væven, når den ikke skulle bruges. $NSamsø. æ ta© blew klæj å¿ = taget blev klædt af (dvs. det gamle stråtag blev taget af), når der skulle tækkes på ny. $Jelling.
5.2) = adskille rum fra andet rum, vha. bræddevæg [spor. i Sundeved] de Áli¬ Ákamè æ ¡awªklæjè fra e Ágo·jÁdö·ns = det lille kammer er skilt af fra dagligstuen (egl. gode »dørns). $Felsted.
5.3) (overført) = narre, især i handel mv. [spor. afhjemlet] han blöw klæj gåt å¿ i æ ¡kwo§tªspæl¶ = han blev klædt godt af (dvs. tabte meget) i kortspillet. $Vroue. Han bløw klej ow¶ (= han blev klædt af), dvs. blev narret sin Ejendom fra. MØJy. \ (også) = "ribbe" for værdier). gò¶ri blÒw klæj å (= gården blev klædt af), dvs. kreaturer, redskaber o.l. (= og lign.) bortsolgt. *AEsp.VO.
| Ìklæde | Èklæde´ |
| Sidens top | |
}){kind=link}