kjasse·våd
kjatle| kjasse·våd | kjatle |
subst. _ kjat _ genus: fk. _ plur: kja§t
[< kjatte; spredt i Hards´S]
= let slag, tjat. skånwån Dræµ di ræjner et söÛn Kja§t = »skarnvorne (dvs. uartige) drenge regner ikke sådan (nogle) tjat. Røjkjær.Opt.
| kjasse·våd | kjatle |
| Sidens top | |