kjasse¡ri
kjasse·vand| kjasse¡ri | kjasse·vand |
adj. _ kjasè/kja·sè/kja÷sè (jf. K 1.8) MVJy, SVJy, Sønderjy´N og ´V.
1) = klæg, klæbrig; om dårligt bagt brød, om dej mv. og andre madvarer [SønJy´V, spredt i Hards´M og ´S, spor. i øvrige MVJy, i SVJy, SØJy´S og SønJy´Ø; se kort; syn.: Çhvæde·sten, klasset 1]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
Det hændte ikke saa sjældent at Brødene blev "kjasset", naar Ovnens Arne ikke var varm nok; men vi Drenge syntes ikke, det gjorde Brødene mindre velsmagende. MandøPost.I.112. vore små pebernødder var ¨ næsten ikke til at få fra tænderne, så "kjasede" (dejede) var de. RibeH (SJyAarb.1897.191). "de ær så kjasse", dvs. blød, våd, siges om Fedevarer (dvs. slagtevarer mv.), der skulde være faste. Holmsland.
2) = blød, smattet; våd; fugtig; om jord, føre, vejrlig mv. [spor. i MVJy og SønJy´V; syn.: klasset 2] æ ju¶èr ær får kjasè å arbè í i¡no = jorden er for våd at arbejde i endnu. $Vroue. kjasè g嵶 el. fø·r (= kjaset gang el. føre), om blød Føre (jf. Ìgang 2). $Vejrum. æ ¡væj æ ¡kja·sè ¨ ¡smarèrè = vejen er kjaset, »smadret (dvs. sølet). $Vodder. de èr nöj kjasè Væj·le (= det er (noget) fugtigt »vejrlig), dvs. Ruskvejr. $Vroue.
| kjasse¡ri | kjasse·vand |
| Sidens top | |