kjase´¡op
kjasse·regn| kjase´¡op | kjasse·regn |
verb. _ kjas/kja·s/kja÷s (K 1.8); *kjajs VSønJy´N. _ præs.: ´er (K 6.2). _ præt. og ptc. ´et (K 6.1) MVJy, SVJy; ´t $Torsted, SønJy´N; kja·st hhv. kja¿st $Hostrup.
[af uvis opr.; muligvis lydefterlignende]
1) = mase, ælte i/til klæbrig masse, især vedr. madvarer/foder [spredt i Vestjy og Sønderjy] See, hvor han staaer og kiadser i det! (sagt om at) tage noget op med Hænderne, røre eller famle deri. Ribe´egnen (Molb.264). do mo ¡itj ¡så¿ñt sej å ¡kja·s ¡í èÛ (= du må ikke sådan sidde og kjasse i det; sagt til) børn, der sidder med en tallerken jordbær og mælk, eller rugbrødsterninger og mælk, og roder og maser i det med skeen. $Torsted. (upersonligt:) Det kjadser sammen for ham = (han) får så meget i munden, at (han) ej kan få det ned. SVJy. (overført:) Konen døde, og Manden gik en Tid ene (med arbejdet), men søgte saa Hjælpere. "¨ a bløu da snaae ki aae go aa kjaes mæ et jænn" (= jeg blev da snart ked af at gå og mase med det alene). Fjends. \ (hertil:) kjasse·mikkel subst. Kjasmikkel, et uordentligt, udueligt Menneske. *Hards.
2) = gå/vade tungt i pløre (el. lign.) [Hards (dog kun spor. i ´NV), SVJy´V og SønJy´NV, spor. i Sall, Fjends og SØJy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
æ bö¿n ræñ å kjasè i æ ¡wañ·ªdam· te di bløw ¡gjemèlªwo§t = børnene løb og kjasede i »vanddammen (dvs. en stor vandpyt), til de blev gennemvåde. $Vroue. han stor å kjasèr i æ li¿r = han står og "vader" i leret. $Vejrum. o go o smadder o kjas i et = at gå og »smadre (dvs. "tvære") og kjasse i det. SVJy. _ (spec.:) kjas èt ni¶èr (= kjase det ned), dvs. harve sæd (= korn) ned i sølet vejr f.eks. *Vestjy (F.IV.261).
| kjase´¡op | kjasse·regn |
| Sidens top | |