kjamle
kjase| kjamle | kjase |
subst. _ kjas MVJy, SVJy; kja¿s VSønJy. _ genus: stof´neutr., spor. også fk.
[vist < kjasse 1; spor. i MVJy, SVJy og Sønderjy]
= klæbrig, klæg masse; søle. e ¡Brø¶ ær ¡í ¡rechtè ¡bacht de ¡hæ· ¡Gåµ·, de er æ ¡ba·è ¡Kja¶s = brødet er ikke rigtig bagt (dvs. ikke tilstrækkeligt) denne gang, det er det bare kjas. HostrupD.II.2.91. æ mar§kèr lo¿ i jæn¶ kjas da æ tø¿ såt iñ¶ = markerne lå i ét søle, da tøvejret satte ind. $Vroue. (talemåde:) De gik i kjas lissom Kjæn smes ævvelskywwer = det gik i kjas ligesom »Kirsten smeds æbleskiver. Hards (Sgr.V.29).
| kjamle | kjase |
| Sidens top | |