kiste·kammer
kiste·lædike| kiste·kammer | kiste·lædike |
subst. _ kun i plur.
[< Ìkiste 2, Ìklæder 1; spredt afhjemlet; især ældre; syn.: alter·klæder]
= bedste, pæneste tøj, opbevaret i klædekiste. (indbo ca. 1880:) (der er) ikke¨ noget Tøjskab, men Gangklæderne ligger i Kister, hvorfor Højtidsklæderne ogsaa nævnes som Kisteklæder. Kaae.Laasby.108. o yweldå ¨ trak han i hans kistklæjer å tu æ salmebog i æ hånd å stawred astej te kjerk = (på) juledag trak han (dvs. en gammel mand) i sine kisteklæder, tog salmebogen i hånden og stavrede af sted til kirke. Sand.E.23. di wa rejti stå·sèt åp i dje ¡ki·stªklej¶è = de var rigtig stadset op i deres kisteklæder. $Hundslund. Skulle der være gilde, bryllup, begravelse, eller man skulle til alters, trak man (dvs. kvinderne) i ¨ sort kjole med læg og garneringer ("kistklæjer"). AarbHards.1964.63. æ ¡ki·stªklÉj¶è (= kisteklæderne) blev hængt ud i Solen engang imellem, hængt på Muren (til luftning mv.). Mors. \ komme/være i kisteklæderne (el. lign.) = have sit fine tøj på, være pyntet [spor. afhjemlet] Han æ nåk re©ti komèn i ¡Ki·stklæj¶èrèn i Daw¶ (= han er nok rigtig kommet i kisteklæderne i dag), om een, der har sit fineste Tøj paa. MØJy.
| kiste·kammer | kiste·lædike |
| Sidens top | |