kissen
kissing| kissen | kissing |
subst. _ kisèr _ genus: mask./fk. (K 7.2).
[muligvis < svensk kisse (= fyr, "fætter"); Vends, desuden $Haverslev; se kort]
 |  Tæt afhjemlet |
= sær fyr, kanut, aparte mandsperson. dæ ska a nåk tommel, de¶j bette kisser = dig skal jeg nok tumle (dvs. styre), din lille kisser. AEsp.VO. fo sont i Kisser føst ræjti i Wejkløwen aa mæ ¨ saa er e grangivle entj jenner Narrestreger = får sådan en fyr først rigtig fat i "kraven" af mig (jf. vind·kløve), så er det grangiveligt ikke ene narrestreger. Thise.SoG.24.
| kissen | kissing |
| Sidens top | |