kirsebær·æble
Kir¡stine| kirsebær·æble | Kir¡stine |
kn. _ kjestèn/Ákjestèn (K 1.9) alm.Ì; kjÉstèn NVJyÇ; også (i tryksvag stillinforan efter´ el. tilnavn) ®kjen, ®kjæn spredt i MVJy; *®ken, *®kjen spor. i Ommers.
\ Ìogså kjæstèn/Ákjæstèn (K 1.9) spor. i Midt-, Syd- og Sønderjy; også kjæ·stèn, kæjstèn spor. i Hards´NV; Çogså kjÉstèn Mors.
= rigsm. Der var ingen fast regel for, hvorlænge dejgen skulde æltes; man skulde blive ved, til dejgen let slap hænderne, eller til det sagde svup eller kjæstn. HPHansen.BB.88. Når det sagde: Kjæst¶n i Kærnen, var der Smør. Hards. (spøgende:) hår do sit Kjen Må·©èn _ har du set Kirsten Magen _ et Ordspil fremkommet dels ved (sammenblanding) af: hår do sit må·©èn _ kjeñ må·©èn _ har du set magen, kendt magen. $Vroue. _ (talemåder:) De ka got ski¶, en gammel Kuen ka hi Kjesten aa enda væ en knøv gammel Kuen = det kan godt ske, en gammel kone kan hedde Kirsten og endda være en gæv gammel kone. Thy. Det gik li ad Kjæn Maalers te = det gik lige ad Kirsten Malers til (dvs. det slog fejl). Hards. De skiltes ad i æ Møt, lissåm æ Dæjns Præjken å Kjæn Smeds Ævvelskywer = det skiltes ad i midten ligesom degnens prædiken og Kirsten Smeds æbleskiver. Hards. \ Kirsten giftekniv. en kjestèn ¡gyw§tªknyw¶ = emsig ægteskabsformidlerske. *$Vroue.
| kirsebær·æble | Kir¡stine |
| Sidens top | |