kirre
kirsebær·blad| kirre | kirsebær·blad |
subst. _ udtale »kort (med note), jf. også K 1.9, K 4.9; ofte også med svækket sidsteled ´®bè(r); desuden (reduceret til enstavelsesform) kjesp, kjæsp spor. som sideform i NØDjurs, MØjy, NSamsø, SØJy´Ø og ØSønJy´NØ. _ genus: neutr./fk. (K 7.1). _ plur.: u.end. alm. (dog ´er (K 6.2) til enstavelsesform af sing., se ovf.).
\ Ìogså kis®bær i ´V og ´S.
= rigsm.; jf. JLange.ODP.II.356. (talemåde, med varianter:) Mæ skal intj plok Tjesbær mæ di stu·r, få så fo mæ Stjæ·n i Ywn = man skal ikke plukke kirsebær med de store, for så får man stenene i øjnene. Vends.
| kirre | kirsebær·blad |
| Sidens top | |
}){kind=link}