kirke·stue
kirke·stævne| kirke·stue | kirke·stævne |
subst.
[1697: (bf.) kierchesteten (FPoulsen.Samsø.151); < stætte x; Hards´N (inkl. nabosogne i Sall), spor. i NVJy, øvrige Hards og Sall, i NØJy´V, MØJy´S og SVJy; se kort; syn.: kirkegårds·stætte]
 |  Tæt afhjemlet |
= hovedindgang til kirkegården (port el. stor låge); ofte i modsætning til mindre »kirkegårdslåge. Ommers (Vistoft.ca.1825). da wa dær jo ¡fårªri·èrè fårve æ ¡bruj·ªskå·r, å di sku hælst now¶ æ ¡kjær§kªstæ§t å kom te¡bå·© trej¶ gåµ· = dengang var der jo »forridere foran »brudeskaren, og de skulle helst nå kirkestætten og komme tilbage tre gange (før brudeskaren havde nået kirken). $Vroue. Et Menneske, der havde berøvet sig selv Livet, kom ikke ind ad Kirkegaardslaagen (æ Kirkestæt); men det blev ved Aften løftet ind over Sydvesthjørnet af »Kirkegaardsdiget og begravet derved. KThuborg.Harboøre.200.
| kirke·stue | kirke·stævne |
| Sidens top | |