kirkegårds·lågekirkegårds·mur

kirkegårds·muld

subst. _ med sideformen kirkegård·muld (SVJy).

[spor. i Nordjy og Midtjy´N]

= jord hentet på kirkegården (indviet og derfor ment virksom mod trolddom, sygdom etc.). Er et fæhöved blevet forgjort, binder man det stiltiende kirkegårdsmuld eller også »mesterrod om hornene. Hards (Krist.DS.VIÇ.301). Kjærregosm嬶 ¨ er godt at have i Træskoene. Saa vidt vides, beskytter det mod Ulykker og Uheld. MØJy. Dersom et Barn led af Kirtelsyge eller "engelsk Syge" var Kirkegaardsmuld hentet en Torsdag Nat og lagt paa Bunden af Vuggen et udmærket Middel. AarbMors.1927.89. \ også kaldt: kirke·muld [spor. i Østjy] Skærtorsdag om Aftenen skulde man udsaa Kirkemuld paa Skellene mellem Agrene for at fremme det kommende Aars Afgrøde. Grüner´Nielsen.LGD.183. Han hentede kirkemuld om natten og kom hörfrø i ¨ han gav søerne noget ind (dvs. fodrede de drægtige svin med det), så mælken faldt til (op til grisefødsel). SØJy (Krist.DS.VIÇ.312). _ kirkegårds·jord [spor. afhjemlet] Kloge mænd og koner brugte i vid udstrækning kirkegårdsjord i deres medicin og magi. AEsp.VO.

kirkegårds·lågekirkegårds·mur
Sidens top