kirke·gulv
kirkegårds·dige| kirke·gulv | kirkegårds·dige |
subst. _ el. (med tryksvagt 2.sms.led) ¡kirke®gård. _ afvigende 1.sms.led: kjær·´/kjær´ (K 1.3) alm. i NørrejyÌ; også tjÉrè´, tjærè´ $BørglumH; også kjærè´ MØJy (hér dominerende), $Tvis, SVJy´S; kjær(·)´ alm. i SønderjyÇ; kjær¶´, kjær¶è´ VSønJy´S (med nabosogne i ØSønJy)È; Ákjær(·)´, Ákjærè´ $Øsby, $Als, $Bov¢, Angel£; også kir(·)´ Fjolde, $Aventoft; spredt i Nørrejy tillige (som yngre, uafkortet form, og især som personnavn) kjær§k(è)´ (etc., jf. Ìkirke). _ afvigende 2.sms.led: ´®go(r)/´®gå/´®goa (K 2.3) alm. (undt. MØJy og Djurs); ´®©or Thy; ´wo $Vorning; i plur. har leddet imidlertid bitryk og forventet udtale (´ªgo·r, ´ªgå· etc.). _ som 1.sms.led: 2.stavelse er altid tryksvag (´®go(s)´, ´®gå(s) etc.), også hvor den har bitryk i grundformen. _ afvigende bf.: ´®gon, ´®gån Him´V; ´®won, ´®wèn $Vorning, sideform i Him´SØ; i øvrige Østjy (K 7.1) har 2.sms.led bitryk og forventet udtale i henhold til kort 2 i artiklen Ìgård.
\ Ìspor. også kjer´, *kjerre´; Çspor. også kjer(·)´, kir(·)´; Èspor. også kir¶´, *kir´; ¢vsa. Ákir´; £vsa. *kir´
[< Ìgård 3]
= rigsm.; hyppigt i forb. på kirkegården. (talemåde:) Den, der ligger (begravet) å e Kirkegård, ligger godt. ØSønJy. (overtro:) At gaa ene forbi Kirkegaarden ved Midnatstid var for mange et Vovestykke (pga. frygten for spøgeri). Ussing.Erritsø.161. saa er han darspænd, æ bette jen (dvs. barnet har fået »dørspænd) ¨ I skal go op po æ Kjergor etter Suelnedgaang, aa der skal I graw en Tørre ¨ saa stuer, te der ka’ blyw en Hu’el i Mødten ¨ stuer nok te, te æ Baar ka’ puttes derigjemmel ¨ De’ skal I gyer tri Gaang’, saa ska’ et nok hjælp’ (= I skal gå op på kirkegården efter solnedgang, og der skal I grave en tørv så stor, at der kan blive et hul i midten stort nok til, at barnet kan puttes igennem; det skal I gøre tre gange, så skal det nok hjælpe; jf kirkegårds·tørv). AarbThisted.1938.81. (mod apoleksi) hented’ vuo Mour steltiend trei Skjefuller Gruid paa en Korsvei, aa de kom imellem en gue Hoendfuld viet Jord, fraa Kirkegaand = hentede vor mor (dvs. konen i huset) stiltiende tre skefulde grus fra en korsvej, og det kom imellem (dvs. blev blandet med) en god håndfuld indviet jord fra kirkegården. ALimennchar.FB.299. Et udmærket Middel til at holde Troldtøj fra Huse var at hente Jord fra Kirkegaarden ¨ (i slutn. af 1800´t.) fandtes endnu i Fausing By en Gaard, hvor der paa alle Dørkarme hang Poser med Jord fra Kirkegaarden (jf. kirkegårds·muld). AarbRanders.1910.147.
| kirke·gulv | kirkegårds·dige |
| Sidens top | |