kirke·bøsse
kirke·folk| kirke·bøsse | kirke·folk |
subst.
[spredt afhjemlet]
= rigsm. Næ· i kam te kærkèda¶rèn, trå spæ·lmen¶èn te si· å læt hièlè bry·skå·rèn go føst en¶ i kærkèn = når de kom til kirkedøren, trådte spillemændene (som havde gået/redet i spidsen for bryllupsoptoget) til side og lod hele »brudeskaren gå først ind i kirken. NPBjerreg.Ommers.54. ætè ¡kjerkiªti¿ ku èn hø·è å spø·è ¡nøj¶t ve di ¡janè, å ¡såwènªfåwiÛèn ¨ lø·st be¡kjæñtªgø·rèÏsè åp uÛèn fo ¡kjerkiªda¿rèn = efter kirketid kunne man høre og spørge nyt hos de andre (kirkegængere), og sognefogden ¨ læste bekendtgørelser op uden for kirkedøren. $Hundslund. (ved begravelse) er det enkelte steder skik, at hvis graven ikke ligger således, at den nærmeste vej fører forbi kirkedören, så går man (med kisten) en sådan omvej uden om kirken, at man kommer til at passere kirkedören. Als (DSt.1905.159). ¡Før· vå dæ ¡to ¡Kir·k¡dör·, ¡jæn¶ å è ¡Syndèsi·, å jæn¶ å è ¡Nör¶èsi· ¨ = Før var der to Kirkedøre, en på søndre Side (for mændene) og en på nordre Side (for kvinderne). HostrupD.II.2.80. (overtro:) Barnet skal nok komme sig ¨ hvis det bliver vasket i Bækken østen til Gaarden, men i Vandet skal der forinden lægges tre Splinter af Tornby Kirkedør, hvilke skal hentes ved Nattetid. AarbVends.1925.75.
| kirke·bøsse | kirke·folk |
| Sidens top | |