kirke·bly
kirke·bøsse| kirke·bly | kirke·bøsse |
subst.
[spor. i Østjy´M, desuden anførte kilde fra Vends; syn.: kling·bøjtel, klinke·pung]
= beholder for enden af lang stang, til at lægge almisser i. Kirkebækken ¨ blev af en Mand rakt ind i Karlestolene (dvs. mændenes stolerækker, så de kunne give almisse). Ommers. så hø·r haj sònt Én klingerÉn ¨ som di ku ha kast pÉng i tjerkebÉkÉnt = så hørte han (spøgeri med) sådan en »klingren, som om man kunne have kastet penge i kirkebækkenet. Grønb.Opt.203.
| kirke·bly | kirke·bøsse |
| Sidens top | |