kipsle
Çkirke| kipsle | Çkirke |
Se også Çkirke (verb.), Èkirke´ (sms.led)
subst. _ udtale »kort (med noter) (linjen A_A markerer grænsen for vestjysk stød), jf. også K 1.6. _ genus: fem./fk. (K 7.2)£. _ afvigende bf.: ´in Djurs´NØ, ældre form på MolsÀ. _ afvigende 1.sms.led: se Èkirke´. _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; ´i, ´iè (ældre) sideform spor. på Mols og i MØJy.
\ Ìogså (fortrinsvis ældre) kj´; også kærk Ommers (NPBjerreg.Ommers.54); Çogså Ákjerèk HaderslevH, Als; også *kjirk´ Sundeved; Èogså kjer·k ´SV; spor. også kji´; ¢spredt også kji´; £forb. i kjærk $Voldby kan næppe (som i FestskrHald.222) tages til indtægt for mask.; der må være tale om præp.forb. i kirke (jf. pkt. 3.1´3.2 ndf.); skønt endelsen ´in i bf. antyder mask., modsiges dette af henvisning til kjerkin med hon, hend (= hun, hende) i ALimennchar.FB.300; Àmod forventet ´èn (K 7.2), jf. note 5; è > i er formentlig palatalisering fremkaldt af det forudgående k (jf. endelsen i plur.).
1) = rigsm.; hyppigst i forb. som gå/køre til kirke, komme fra/af kirke (hvorimod forb. i kirke ofte har særbetydning, jf. pkt. 3.1´3.2). di Fræbjerre Mænj ¨ skuld jo i Kjerk om Sønjden, å ætter Kjerketi møttest di nier we Kræmeren å holdt Stohæj hiele Ættemæjen = mændene i Fredbjerg skulle jo (som alle andre) i kirke om søndagen, og efter kirketid mødtes de nede hos kræmmeren (dvs. købmanden) og holdt ståhej hele eftermiddagen. HimmerlKjær.1951.32. ¡så sku wi jo ¡så te ¡kjÉr·k skjæ¡tòsda, å ¡så sku wò ¡fòlk te ¡ål·tèrs = så skulle vi jo så (hele familien) til kirke skærtorsdag, og så skulle vore folk (dvs. far og mor, jf. folk 4.2) til alters. Thy. dæñ¶ daw¶, dæ blywèr uw·Ûlyst, ska Ûi te kjÉr·k bÉ©è tow¶ = den dag, der bliver udlyst (dvs. lyst for dem tredje gang), skal de (dvs. det forlovede par) i kirke begge to. Kvolsgaard.L.124. (fra »byderemse:) Æ sku helsen fra ¨ o sæj, om I vel væer saa guer o koom o fo jer frokost o kaffe o føl mæj te æ kjæerk o høer æ brodviiels = jeg skulle hilse fra (den og den) og sige, om I ville være så gode at komme og få jeres frokost og kaffe og (så) følge med til kirken og høre brudevielsen. Thy. spillemændene (ved et bryllup) havde en firdobbelt opgave ¨ (bl.a.) at spille på vejen te¶ å fræ¶ è kjær§k (= til og fra kirken), de var alm. placerede på næstforreste vogn. $Vroue. Brudefolk gaar ogsaa til Kirke den første Søndag efter Brylluppet, og første Søndag efter en Begravelse gaar Afdødes Familie i Kirke for at sørge. MØJy. yw·ldaw¶ sku mañ¶èn te kjÉr·k å òfèr = juledag skulle manden (dvs. husbond) til kirke (for) at »ofre (dvs. give præst og degn et vederlag, som tilskud til deres faste løn). Kvolsgaard.L.110. Tilforn var det Brug at gaae Kirken tre Gange rundt med Liget, før det sattes i Graven; derefter blev denne Rundgaaen indskrænket til een Gang; hvilket dog nu (ca. 1820) og (= også) næsten skal være gaaet af Brug, saa at man gaaer den nærmeste Vej til Graven. Schade.101. Efter Gudstjenesten havde Degnen eller Sognefogden (ca. 1850) i Reglen en eller flere verdslige Bekjendtgjørelser at oplæse udenfor Kirken ¨ Med stor Opmærksomhed fulgte man og følger endnu (i slutn. af 1800´t.) disse Oplæsninger ¨ og saa snart man i Hjemmet har budt En "Velkommen fra Kirke", spørges ogsaa: "Naa, hvad Nyt var der ad Kjerk ida?" (= hvad nyt var der ved kirken i dag?). Gaardboe.FV.327. De war tyj·li, te manne å dæm kam te kjær¶k får¶ å sna¶k mæ hwæranne = det var tydeligt, at mange af dem (dvs. sognets beboere) kom til kirke (mest) for at snakke med hverandre. Ejsing.Salling.29. _ (talemåder, med varianter:) Hon go¶èr, som hon ha· æn Mij¶l te Tjæ·rk (= hun går, som om hun havde en mil til kirke), Betegnelse for Hastighed. AarbVends.1932.307. dæñ stæè ¡met i è ¡væj ¡lisom ¡a·Ïby Ákir·k = den (dvs. en eller anden genstand) står midt i vejen, ligesom Adelby kirke. Angel. De æ beje å sej i Kroweret å tænk å Kjerken, in sej i Kjerken å tænk å Kroweret = det er bedre at sidde i kroen og tænke på kirken end at sidde i kirken og tænke på kroen. MØJy. En ka et vær i Kjerk å hør Præjken o hjem å kog Kål = man kan ikke være i kirke (for) at høre prædiken og (på samme tid) være hjemme at koge kål. AarbHards.1930.131. (i kortspil:) min kårt pre·kè i hwæ si kjerk = mine kort prædiker i hver sin kirke, dvs. er mindre gode kort (idet de ikke passer sammen). $Hundslund. "Do ska te Mæjl kjær¶k å preek", siges om den, der vrøvler. M. kirke er en stor stendysse et sted på Marup mark (ved Skjern). Hards (Krist.JyF.IX.110). dær ska nåwèr te¶ dè væst, så han æ dr浶, han sku te kjær§k = der skal nogen til det værste, sagde han drengen, han skulle til kirke; skæmtesprog. $Vroue. De gåer an, såj Spande’ Præst, da bår de ham a æ Kro i æ Kirk’ å et Lastræ = det går an, sagde Spandet præst, da bar de ham fra kroen (op) i kirken på et »læssetræ. VSønJy. han hå væt bo·Ûè i møl· o kjær§k (= han har været både i mølle og kirke), dvs. han er ikke ukendt med, hvordan det går til i verden. SVJy (F.II.648). (uden nærmere forklaring:) Fiskerbaadene (ved Nymindegab ca. 1870) har intet Navn. De var kendt af Fiskerne som ¨ "æ Hennebjerre Skif", "æ stuer Kjærk", "æ lille Kjærk" (= den store hhv. lille kirke) ¨ "æ Tyr", "æ Kou" (= tyren hhv. koen), og lign. Klinting.FN.28f. \ (også, spøgende) = det centrale hul i spillet »so´i´hul. *MØJy. \ faste forb.: kirkens nøgler (el. som sms.) kirkenøgle = (planten) hulkravet kodriver; jf. JLange.ODP.II.339 [spor. i Thy og MØJy] _ kirkens øl = »tolvmandsgilde (for kirkeværgen og de tolv lægmænd, som under tysk administration 1866´1920 deltog i styrelsen af et sønderjysk sogn) [spor. på Als] Krist.JyA.T.IV.30.
Forrige betydning - Næste betydning
2) (spec.) = gudstjeneste [spor. afhjemlet] reµ· te ¡kjær§k = ringe (med kirkeklokken) til gudstjeneste. Hards. Dær æ ¡to Gåµ ¡Kir·k e¡daw¶ = Der er to Gange Gudstjeneste idag. HostrupD.II.2.90.
3) faste forb. med verb.
3.1) gå/være i kirke (el. lign.). _ a) (om kvinde) = gå/være i kirke første gang efter barsel (og dermed blive genoptaget i menigheden) [spredt i Sønderjy´SV, desuden én kilde fra SSamsø; fortrinsvis i ældre kilder] hun ger i kirèk (= hun går i kirke), om »kirkegangskone, ellers (siger man): Folk går til Kirke. Fjolde. Det var Skik og Brug (i 1880’erne) at Mødre efter deres Nedkomst holdt »Kirkegang ¨ Det var en højtidelig Dag den Søndag, naar Kirkegangskonen med sin Ledsagerske kom til Guds Hus. Det at være med i Kirke, som det hed sig for Ledsagersken, var en Ære. VSønJy. ¡Mæ·t har ¡í væt i ¡Kir·k ind¡no, hun vil ¡ho·ld hind ¡Kir·kgåµ o ¡Synd·da = Mette har ikke været i Kirke endnu, hun vil holde sin Kirkegang på Søndag. HostrupD.II.2.90. _ b) (om forlovet par) = overvære lysning nr. 2 i kirken. lyse til Ægteskab ¨ 2. Gang: Di ung gjæk i Kjærk sammel (= de unge gik i kirke sammen). *SVJy. _ c) (om nygift par) = gå til gudstjeneste (og »ofring) ugen efter vielsen; se Ìfolk 4.3, forb. gå unge/nye/glatte folk i kirke. \ (overført, vel til pkt. a:) læse én i kirke = tale hvast, bestemt til vedkommende. *Hards.
3.2) være i kirke (el. lign.) = blive døbt (om spædbarn) [spredt i Østjy, spor. i øvrige Jyll nord for rigsgrænsen); fortrinsvis i ældre kilder] i kirke (hedder normalt) te kjær¶k ¨ "i kjær¶k" betyder: i kirke for at blive døbt. Hwit¶te ska den bet¶te i kjær¶k? (= hvornår skal den lille døbes?). Sall. di ha basèl i go¿r, dæ betè war i tjÉ·rk = de havde barnedåb i går (jf. barsel 3); den lille var i kirke. Vends. Moderen holdt (hér) sin Kirkegang (jf. pkt. 3.1) samme Dag som è bå¿n kåm i ¡kjær§k (= som barnet blev døbt) ¨ En Moster ell. Faster skulle bære Barnet. Hun kaldtes guñmo (= »gudmoder). $Mandø. Di hæ jo e’no dæn gammel Skek, te e Mua it må siss o e Ga, fø e Baen ha væt i Kjærk. Så de ¨ hæ jå i den siest Ti væt såt Natrend’en = de har jo endnu den gamle skik, at moderen ikke må ses på gaden, før barnet er blevet døbt; så der har jo i den sidste tid været sådan en renden omkring om natten. HAlsinger. (JyTid. 2/8 1953).
3.3) sidde/ligge inden kirke (om kvinde) = endnu ikke have været i kirke efter barsel (jf. pkt. 3.1 a) [spredt i MØJy´S, spor. i øvrige Midtjy, i Sydjy og i SønJy; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: kirke·sæde (forb. sidde inden kirkesæde)] Det sagdes om en Barselkone, der endnu ikke havde været i Kirke, at hun sad inden Kjærk ¨ Naar Konen var læst ind, deltog hun og hendes Ledsager i Gudstjenesten, og naar den var til Ende, blev der sunget en Salme, medens Kirkegangskonen og Ledsageren gik op og »ofrede. Ussing.Erritsø.81. ¡i·Ûgåµsªkuen (= »indgangskone) var en Kone, der en 3 Ugers Tid efter Barslen maatte fremstille sig i Vaabenhuset, (så) blev hun "læst ind" af Præsten, der bad en Bøn for hende og Barnet; før den Tid var hun "inden kirke" og maatte ikke gaa ud i Selskab. MØJy. Det er ikke godt for en Kvinde i lang Tid at ligge "inden Kirke", thi i den Tid kan hun let skades af onde Mennesker. Hun maa i den Tid ikke gaa ud fra sit Hjem, og fremfor alt ikke over nogen Vej eller Sti; thi da kan hun let komme over noget ondt. Hards (JKamp.Opt.). _ (også overført:) le© iñèn kjerk (= ligge inden kirke), mest om Barselkoner¨ Dog ogsaa om andre, der maa holde sig inde paa Grund af Sygdom. MØJy. man kunde sige til en Mand, der i nogen Tid havde holdt sig meget hjemme: "Do haar nok sat inden Kjærk; de er lænng siin en haar sjet dæj (= du har nok siddet inden kirke; det er længe siden, man har set dig). Ussing.Erritsø.87.
3.4) bære om ¡kirke (= bære til graven) se bære 1 (efter planke).
| kipsle | Çkirke |
| Sidens top | |
}){kind=link}