kilde·ås
kildre·frost| kilde·ås | kildre·frost |
verb. _ med sideformen kildie. _ (l/¬ K 4.6Ì; ´re K 6.2:) ki¬èr alm.; også ki¬¶è $Tved; kjilèr Han´Ø; tjilèr Vends; Áki¬è $Bov; også kili/ki¬i spor. i Midtjy. _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1, K 6.3) alm.; (ældre) u.end. (K 6.3) Vends: kili kili kil(¶)i $Voldby.
\ Ìdog spor. optegnet med Ï i MØJy og på Als.
[< jf. vestnordisk kitla; evt. forstærket med afledn.end. ´re x el. ´ie x]
1) med upersonligt subjekt (det kildrer i etc.).
1.1) om en kildende fornemmelse [spredt i Nørrejy, spor. i SønJy´Ø] Frakkekraven killerer mig paa Halsen. Sundeved. de ¡ki¬·rèr i mi ¡hals = (det kilder i) halsen, så man hoster. $Torsted. de tjiller i mawwi, nær a ager i karru¡sÉl = det kilder i maven, når jeg kører i karrusel. AEsp.VO. Kom og faa dig en Dram; det killerer saa skønt i »Indværket! (dvs. indeni). Skjoldb.RF.I.181. (overført:) ka de (f.Ex. et Ord) ki¬è dæj? = (kan det) bringe dig til at smile eller le. $Lejrskov. \ (også, overført) = blæse svagt. *Hards.
1.2) om en snurrende, prikkende, smertende fornemmelse; ved overgang fra stærk kulde til varme, især i fingre og tæer [Thy, Han, Vends´SV, Hards´NV, Fjends (±S), Him, spor. på Mors, i Sall og i Hards´NØ; se kort: syn.: krible x, myle x , pregle x, snurre x, trunde x]
 |  Tæt afhjemlet |
Kilre = trunne af Kulde i Hænder og Fødder. Him (Becher.ca.1815). mi feµèr ki¬èrèr (= mine fingre kilder), om den stikkende fornemmelse i fingrene, når de har været stivfrosne og blodet strømmer til. Skautrup.H.I.106. vel do e§t mofèl mi feµèr, di ki¬èr sö¿n (= vil du ikke »mufle mine fingre; de snurrer sådan), om den smertefulde kildren i forfrosne fingre. $Vroue.
2) (med personligt subjekt) = kildre (en anden), i reglen for sjov [spredt i Nørrejy, spor. i SønJy [±S)] du må et ki¬¬er mæ = (du må ikke) kildre (mig), sædvanlig under Fødder og i Siderne. Holmsland (Røjkjær.Opt.). (ironisk:) da vi regti begynndt aa kille dem mæ Banginetten aa donk dem po Pannen mæ Bøsskolben, kam di i Tanke om, te de wa ves bejst, di løb dje Vej = da vi (som forsvarere af en skanse ved Dybbøl) rigtig begyndte at kildre dem (dvs. tyskerne) med bajonetterne og dunke dem på panden med bøssekolberne, kom de i tanker om, at det vist var bedst, (at) de løb deres vej. MØJy (JyUgeblad.1906.31). _ (talemåde, med varianter:) Han rænnd, som han wa killeret i r¨ mæ en tælleknyw¶ = han rendte, som var han kildret i røven med en »tælgekniv. MØJy (Sgr.III.44).
| kilde·ås | kildre·frost |
| Sidens top | |