kilde·vandkilde·vippe

kilde·vinde

subst. _ el. (med sidsteledstryk) kilde¡vinde ($Læsø). _ afvigende 2.sms.led: ´¡ve¶j $Læsø; ´ªwiñ¶ Anholt.

[1637: kielduinde (SkastTingb.165); < kilde 2, vinde x; spor. afhjemlet]

= håndsving (på »kildebom), hvormed brøndspanden hejses op; også om hele hejseværket (inkl. bom). \ også kaldt: kilde·drag [< drag 2; kun Aakj.] Han turde ikke trække friskt Vand op, da det usmurte Kjelddrav vilde ¨ vække alle paa Gaarden. Aakj.VB.98.

kilde·vandkilde·vippe
Sidens top