kilde·støtte
kilde·svange| kilde·støtte | kilde·svange |
subst. _ med sideformen kilde·syle (Vends).
[< kilde 2; spredt i Vends, spor. i Hards´S og SVJy; fortrinsvis i ældre kilder; syn.: kilde·stolpe, kilde·støtte]
= svær stolpe (med kløft foroven), som bærer brøndvippe. nær foo¶n sku waskes, blÒw di bòjjen te tjòòlsy·l = når fårene skulle vaskes, blev de bundet til kildesulen. AEsp.VO.II.150. \ (også:) om høj sten med samme funktion. Kieldsu·l = stenopstander til vippestang ved brønd ¨ som oftest af en lang kløvet sten. *SVJy. Hards (HPHansen.Opt.).
| kilde·støtte | kilde·svange |
| Sidens top | |