kilde·stang | kilde·stillads |
subst.
[< kilde 2]
1) = sten anvendt til opmuring af brøndskakt; tidligst kampesten, senere teglsten (buede, evt. med fals og tap, jf. FestskrHPHansen.105) [1649: Kjeldsten (JySaml.1Rk.VI.200); spredt afhjemlet] Selve Brønden var sat af Sten, for det meste Kieldstien, der var formet til det, saa de kunde danne en Cirkel. Fanø.
2) = sten som kontravægt i brøndvippe [spor. i Vends (iflg. AEsp.VO.VI.23), desuden $Læsø]
kilde·stang | kilde·stillads |
| Sidens top | |