kilde·sætter
kilde·tov| kilde·sætter | kilde·tov |
subst. _ 2.sms.led: ´sø·©èr/´sø·©è (K 6.2). _ genus: fk.
[< kilde 2; spredt i Vestjy, Him´V og SønJy´NV, spor. i Midtjy´Ø; syn.: dræg 2, spande·søger]
= lille 3´ el. 4´grenet anker til at søge efter tabt spand etc. i brønden, enten anbragt for enden af lang stok el. (i dybere brønde) for enden af tov; jf. FestskrHPHansen.100 (ill.). En Kældsøger kunde ¨ ikke godt undværes. Den var af Jern, enten med tre eller fire opad vendte spidse Kroge ¨ Den brugtes, naar en Spand tabtes og gik til Bunds. Fausbøl.Branderup.84. En Kieldsøger = En lang Stang med Kroge til alle Sider paa den ene Ende for at fange Spanden i Brønden, naar den var hoppet "aa æ Smæek" (= af »kildesmækken). SVJy (FestskrHPHansen.100). En Brønd paa min Egn var alm. 60 Alen (= knap 40 m) gravet ned i Kridt og Flint ¨ Til enhver Ejendom hørte en Kjeldsøger til Brug, naar en (spand) faldt i ¨ Det var som Regel Børn, der trak Vand op, og jeg kender flere Brøndstyrt. Thy. \ også kaldt: kilde·anker. *Him.
| kilde·sætter | kilde·tov |
| Sidens top | |