kilden
kilde·ramme| kilden | kilde·ramme |
adj. _ med sideformen kildig. _ (´er K 6.2; l/¬ K 4.6:) kil¶èr/ki¬¶è alm.; tjil¶èr Vends; kjil¶èr Han; kil¶èr $Agger, sideform i Hards´NØ; kil¶i/ki¬¶i Djurs, $Todbjerg; ke¬¶è $Vodder, LBælt (F.); ki¬è alm. i TonalOmr (K 1.9); kilè $Løjt; også kiÏè Als. _ plur.: ke¬è $Vodder.
[jf. gammeldansk kiddel, (mht. sideformen) norsk kitlig, kitig]
1) = kilden; følsom overfor kildende berøring [alm. (dog kun spredt i ØSønJy); syn.: kissel 2] Han æ sæ ki¬¶è, te èn e§t ka rö·r ve ham, uÛèn han greñè = han er så kilden, at man ikke kan røre ved ham, uden at han griner. $Lejrskov. (talemåde:) dæñ dær ær et kil¶ler, ham ær dær et gådt i = den, der ikke er kilden, er der intet godt i. Holmsland (Røjkjær.Opt.). (overført:) han ær e§t ki¬¶èr ve¶ èt = (han er) ej bange. SVJy (F.). \ (hertil også:) kilder·vorn = kilden [NSamsø, spor. i øvrige Midtjy]
2) = sky overfor berøring, overfølsom (om hest el. ko) [spor. i Nordjy, desuden $Vroue; syn.: kiddel, kissel 1] de ¡hæñ·, te ¡kow¶èn spar·kè ¡spañ¶ å ¡mjælk i ¡græß·neµèn ¨ ¡hwis dæñ wa ¡kjil¶èr hælèr ¨ ¡æ¿m i ¡ywèrè = det hændte, at koen (under malkning) sparkede spand og mælk i »grebningen, hvis den var kilden eller øm i yveret. $Haverslev. Øgge er tjiller i Lyskeren = øget er overfølsomt i lysken. Lars.Ordb.114. \ (også, om båd/skib:) i tjil¶ler boo¶ = en båd som det er vanskeligt at holde ret i søen, når den passerer »bråddet på revlerne (jf. Çbrod 1). *AEsp.VO. \ ikke (så) kilder = kåd, fuld af spilopper [spor. i GørdingH (SVJy og VSønJy´N)] hun ær e§t så ki¬¶èr = (hun) vil nok holde sjov. $Darum.
| kilden | kilde·ramme |
| Sidens top | |