kilde·låg
kilden| kilde·låg | kilden |
subst. _ afvigende1.sms.led: kjæ¬è´ MØJy´S (F.).
[< kilde 2]
1) = brøndgraver [spor. i Østjy´M og ´S, desuden én kilde fra Sall, muligvis også kendt i Vends og på Mors (jf. Molb.); syn.: kilde·kaster] \ også kaldt: kilde·mester. Naar en Brønd var færdig, kjørte "KjÉ·¬mæstèri" (= kildemesteren) rundt i Byen paa en »Sluf (= trillebør) under Sang fra Karlene som fulgte bagefter, hver med sit Værktøj paa Nakken. *NSamsø.
2) = skræmmevæsen, som bor i brønden; brugt som advarsel til børn [spor. afhjemlet; fortrinsvis i ældre kilder] Rundt om raader usynlige Magter, i Højene bor ¨ "Undervætter", i Brønden "Kjeldemanden", paa Loftet rumsterer "Nis Pug" (jf. nisse·pug x). Feilb.BL.354. Af Kieelmandens Kostume mindes jeg blot at have hørt tale om: hans røde Øine. SVJy (Foersom.1818). (om udseende og andre navne:) Budst.1958.68. saa et Menneske "æ Kieldmand", kunde hans Øjne ikke slippes, saa stor en Magt havde han, og det Menneske, der saa ham, forsvandt ned i Brønden, og kom aldrig op igen. "Æ Kieldmand" var alle Børns Skræk. FestskrHPHansen.101.
| kilde·låg | kilden |
| Sidens top | |