Èkikker
Ìkiks| Èkikker | Ìkiks |
subst. _ med sideformen kigert. _ kikèrt/ki§kèrt (K 1.4) alm.Ì; tjikèrt Vends; også kikèt MØJy (vsa. *ki·gert, jf. citat ndf.), $Give, ØSønJy (Dania.IV.78); også ki§kèt Hards´SV. _ genus: fem./fk. (K 7.1). _ plur.: ´er (K 6.2).
\ Ìdog kikèrt $Vroue (og enkelte andre steder i området for vestjysk stød).
1) = rigsm. [spredt i Nørrejy, spor. i Sønderjy; syn.: Ìkiger, Ìkikker] en eµ§kè¬t, en dåv¶è¬t kikèrt = en enkelt, en dobbelt kikkert (dvs. til ét øje hhv. til begge øjne). $Vroue. (spøgende sammenblanding af to talemåder:) A må sæj·, te ham i wå Bøj lissem sat Ki·gerten få de døw Ø·r, såm di sæj¶i = jeg må sige, at ham i vor by (dvs. landsbyens medlem af sognerådet) ligesom satte kikkerten for det døve øre, som man siger. AaSørensen.S. (Ord&Sag.1998.54). \ have (nogen/noget) i kikkerten [spor. afhjemlet] a hòr ham i tjikkerten, dæç¶j kòò¶l = jeg har ham i kikkerten, den karl (dvs. holder øje med fyren). AEsp.VO. ha nöj í è kikèrt (= have noget i kikkerten), øjne muligheder. $Vroue.
2) (overført, spøgende:) dæ ku jo blyw èn ¡kikèt ¡i dæm = der kunne jo blive en kikkert (et hul) i dem (dvs. i portionerne af dej slået op til brød, så de måtte æltes om). *$Give.
| Èkikker | Ìkiks |
| Sidens top | |