kikkeÇkikker

Se også Çkikker (subst.), Èkikker (subst.)

Ìkikker

subst. _ (´er K 6.2:) ki§kèr $Vodder; kikèr $Hostrup, Rømø; Ákikè $Rise, $Als; ki·kè AlsOrdsaml. _ genus: fk. _ plur.: ´è (K 6.4).

[< kigge (udtalen ki÷k) el. < nedertysk kieker; spor. i SVJy og Sønderjy]

= kikkert. _ kun i flg. faste forb.: være i kikker = være i kikkerten, i vente. æ dæ ¡nåwèr i ¡kikèr? = er der noget i vente (fx om embede). *HostrupD.II.2.89. _ have (noget/nogen) i kikker(en). a) = udse sig. hañ hæ nok Áhin i Ákikè (= han har nok hende i kikkerten), om en karl der er optaget af en pige. *$Als. han har ¡jæn i ¡kikèr = ¨ har Øje på en, tænker på en bestemt (fx) en Ejendom, en Gård (som han vil købe). *HostrupD.II.2.89. _ b) = mistænke. hañ hæ ham i Ákikè = (har ham) mistænkt for et eller andet. $Als. hå ¡jen i e ¡ki·kè, dvs. have en mistænkt. *AlsOrdsaml. _ holde i kikker = holde øje med, ikke tabe af syne. (køerne vil »bisse), i æ ¡nøj ¡te å hold èm i ¡kikèr, te di ¡í bæjs ¡a¶ = I er nødt til at holde dem i kikker, at de ikke bisser af (dvs. stikker af). *HostrupD.II.2.89. \ (hertil vel også:) Kikke = en Kikkert. *Him (Becher.ca.1815).

kikkeÇkikker
Sidens top