kigle·pottekig·rude

kigne

verb. _ tji·jn _ bøjning: ´èt ´t ´t

[forstærkende form af kige, jf. Ord&Sag.1986.18ff.; spor. i Vends´NV]

= kigge vedholdende, stirre, glo. Hwa sto do der å tji·nèr ætter = hvad står du der og glor efter? BørglumH.

kigle·pottekig·rude
Sidens top