Ìkige
kige·gab| Ìkige | kige·gab |
Se også Ìkige (subst.)
verb. _ (©/ch K 4.2:) ki·©/ki·ch alm.Ì;Áki·ch TonalOmr (K 1.9). _ præs.: ´er (K 6.2)Ç; også ki©¶è MØJy, spor. i Sydjy. _ præt. (©/ch K 4.2; stødforhold K 1.1:) ke¿©/ke¿ch/ke·ch alm.È. _ ptc. (©/ch K 4.2:) ke©¶èn NVJy¢, Sydjy£, ke©¶èn/kechèn SønderjyÀ; ke©èn MØJy; k橶èn MVJy (vsa. kæ©èn).
\ Ìdog kji·© Him´N (Lyngby.Opt.); kjij·© Thy´NØ; kij·© $Agger, $Erslev; Çstedvis også sammenblandet med kigge; Èdog kje¿© Thy´NØ (og sideform i ´S), Him´N (Lyngby.Opt.); k橶 $Agger; også *ki¶eg Sall (TKrist.BT.45), SVJy; også *kieg Ommers (Blich.EB.28), SVJy; også *kjieg Fjends; ke·© $Rømø, sideform i Sundeved; *kich Als (HAlsinger. (JyTid. 17/4 1949)); også *kjeeg SlogsH (Sønderjy); ¢dog k橶èn $Agger; £dog ke·©èn $Jelling; *kjæggen SVJy´N; Àvsa. kichèn syd for rigsgrænsen.
[NVJy, MVJy, MØJy (± N), Sydjy, Sønderjy (dog kun spor. på Als), spor. i NØJy og SDjurs; se kort; syn.: kigge 1]
 |  Tæt afhjemlet |
= se indgående på/efter, kigge, stirre, spejde. ¡så stoÛ è ¡fesk ¡ste¬· å dæñ ¡ke¿© o de ¡hie ¡löjt, å ¡så ho©èt di de ¡hie ¡lystèr ¡i¶ èn = så (dvs. når man fiskede med blus, jf. blusse 4) stod fisken (dvs. en ørred) stille, og den stirrede på den her lygte, og så huggede de den her »lyster i den. Bjerre (DaDial.I.62). ki·© ætèr æ kre¿ (= kige efter kreaturerne, jf. kræ x), dvs. spejde efter ¨ naar det er langt borte. $Agerskov. no hæ æ gan å kechen i ålle Skoflådde, å ingen Stæj æ de å find = nu har jeg gået og kiget i alle skuffer (jf. skub·lade x), og ingen steder er det (dvs. et bestemt forklæde) at finde. HAlsinger. (JyTid. 12/6 1949). han hår gon å kæ©èn a§tèr hin en hi¶èl o¿r = han har gået og set (hemmeligt) efter hende et helt år. $Vroue. di ki¶eg gu¶enåk nøj höt atter dehæ¶r Spø·gels; mæn di blöw iliwal¶e ståndend = de (dvs. hestene) kigede godt nok noget højt (dvs. lidt nervøse) efter det her spøgelse (dvs. et forbipasserende tog); men de blev alligevel stående. TKrist.BT.45. De ¡gj欶èr ¡e§t å ¡ki·© i æ kårt = det gælder ikke at kige i kortene (formentlig om de kort, der under et kortspil ligger "fordækt" på bordet). Hards. ¡hiè ¡æ it ¡nuèÛ å ¡ki·© ¡ætè få ¡dæ (= her er ikke noget at kigge efter for dig, dvs. ikke noget at) se mistroisk undersøgende (efter). $Gosmer. (talemåder:) han ki©¶èr ¨ som ska·Ûèr i f婶 (= kiger som skader i snefog; som udtryk for) nysgerrighed el. overraskelse. Sønderjy (F.). sekè manè, sø ¡dr浶èn, hañ ¡ke¿© i hañs låjèn ¡lu· = sikke mange, sagde drengen, kan kiggede i sin lodne hue (og fik øje på en masse lus). $Hundslund. \ faste forb.: kige ¡af = se nøje på/efter, følge med øjnene, udspejde [spor. i Nørrejy] Uden for æ Hews gik æ Murmæste me et Lod i en Snur aa keg dem ow (Spændene som skulle rejses), om di stod i Lod = uden for huset gik murermesteren med et lod i en snor og kiggede dem (dvs. de bærende stolper til taget, jf. spænd x) nøje efter, om de stod i lod (dvs. lodret). Bjerre. di kam ¡ky·rèñ ¡ni¿r a è ¡ba§k, han stow å ke© dæm ¡å¿ = de kom kørende ned ad bakken; han stod og kiggede dem af (dvs. udspejdede dem). $Torsted. _ kige dybt i glasset/flasken (el. lign.) = drikke (for) meget [spor. i Midtjy og Sønderjy] aalle er et kegen dywt i kruset = aldrig er der kigget dybt i kruset (dvs. de har aldrig drukket særlig meget). MØJy. _ kige ¡højt = være vigtig [spor. afhjemlet] hañ stÉ¿è å ki©è så hÒwt, sòm hans bi¿ wa flÒwèn hæn¶ = han står og kiger så højt, som (om) hans bier var fløjet bort (dvs. han ser vigtig ud). MØJy (F.). (talemåde:) do ska e§t ki·© så høt, de æ frå æ ju¶èr do ska ha di fø· = du skal ikke kige så højt, det er fra jorden du skal have din føde (nemlig fra afgrøderne). Vestjy (F.). (hertil formentlig, skønt ordets form antyder kigge:) Han kigger så høgt, som fek han int’ e Føde fra e Jord = han kiger så højt, som fik han ikke føden fra jorden. Kok.Ordsp.26. _ kige lyst = se med vidtåbne øjne (jf. lys x) [spor. i SVJy] han ki©¶èr så lyst som æn kat i tårèn (= kiger så lyst som en kat i torden), udtryk for nysgerrighed el. overraskelse. $Darum. _ kige stjerner. han stow å ke© ¡stja·rèr (= stod og kiggede stjerner), dvs. stod og så (åndsfraværende) lige op i luften. *$Torsted. _ komme ¡op at kige [spor. i Nørrejy] han æ komèn op å ki·© = han er ¨ kommet "ovenpå" (dvs. klarer sig godt økonomisk, jf. kigge 1). $Jelling. \ (hertil:) al·kige = se vedholdende, vist på [< £al´] han ståÛ¶ o al·ke¿© o¶ èt = han stod og så vist på det. *HvejselSg (SØJy; F.IV.257).
| Ìkige | kige·gab |
| Sidens top | |