kerne·ske
kerne·stav| kerne·ske | kerne·stav |
verb.
[< Ìkerne 1; spor. i Hards´SV, SVJy og VSønJy´N]
= slå kerner af kornaks. æ by§k æ slem¶ kja·nslaw¶èn (= byggen er slemt kerneslået), dvs. mange kærner afslåede af stormen. $Darum. seksradet byg kja·nslú det e§t (= kerneslog det, dvs. hårdt vejr, ikke) _ men det kunde knække stråene, så vipperne faldt af. Hards.
| kerne·ske | kerne·stav |
| Sidens top | |