kerne·rod
kerne·ske| kerne·rod | kerne·ske |
adj.
[< Ìkerne 1, sætte x; spredt i Midtjy´S, spor. i øvrige Nørrejy og i Sønderjy´N; syn.: Çhammel 1]
= med kerner udviklet i aksene (om korn). (når rugen »drær) skal der helst være rigelig med Solskin, og dertil lidt Blæst, saa man kan see at Dræstøvet bölger som en Taage hen over Rugmarken, saa bliver den godt kærnesat. Him. (kornet er) gåt kjæn·sat (= godt kernesat), naar Vipperne er fulde af Kjærner uden Spring i Rækkerne (pga. dårlig bestøvning). MØJy. ¡by©¶èt ¡vesnè e¶jèn de æ ¡kjænªsat = byggen visner, inden den er kernesat (pga. ugunstigt vejr). $Gosmer. \ (overført, om mand) = veludviklet. en kraftfuld, kærnesat Svend ¨ solbrændt i Ansigtet. *Elmgaard.M.7.
| kerne·rod | kerne·ske |
| Sidens top | |