ÌkeringÈkering

Se også Ìkering (subst.), Èkering (subst.)

Çkering

subst. _ kièreµ/ke·reµ etc. (med samme vokalisme som i »Ìkere) alm.; ki·reµ HammerumH (Hards; HPHansen.Opt.); *kæj·reµ, *köj·reµ $Darum. _ genus: fk. el. stof´neutr.

[< Çkere; spredt i hovedparten af Midtjy (±Ø) og tilgrænsende egne af Sydjy, spor. i Sall, Fjends og øvrige Sydjy, desuden Him (Becher.ca.1815), Mols (ALimennchar.FB.) samt én kilde i Ommers´Ø; fortrinsvis ældre kilder; syn.: Çhersk, kritten x, krylt x]

= bedring (fra sygdom, udmattelse, fattigdom, dårlig foderstand etc., jf. Çkere 2.4); især i forb. være i kering, komme til kering; jf. Ord&Sag.2011.52ff. når ¨ et sår på et knæ begyndte at klø, sagde man: der er kiiring i ’et, som betød, at det snart var lægt. MØJy. A ka ingen Kering komm’ te (= jeg kan ikke komme til nogen kering), om Tiltagen i Kræfter, efter Sygdom. NVDorph.1833. Køberen tjente 14.000 Kr. paa Ejendommen uden at forbedre den. A wa li’er ve de _ dæ· sku vi ha hat wå Ki·ring! (= jeg er ærgerlig over det; dér skulle vi have haft vores optjening). HPHansen.GF.II.191. En mager Kalv trængte til en Ki·ring. Ommers. (talemåde, med varianter:) Ta di Kering hur du fæk di Skåj = tag din kering, hvor du fik din skade. AarbHards.1930.146. \ (også) = redning. Når Byggen skrider ud ved Siden af Strået, så står den ikke til nogen Kering. *UlfborgH (Hards). \ (også) = opstrammer. Kvæget fik om foråret en ki·ring i form af det grønne, friske græs i engene ved Varde å. *SVJy. \ (også) = opmuntring [kun anførte ældre kilder fra SønderlyngH (Ommers)] And.GildeÌ.12 JPIvers.BB.11.

ÌkeringÈkering
Sidens top