kendest
Ìkending| kendest | Ìkending |
subst. _ med sideformen kendes·tegn. _ afvigende 1.sms.led: kæñ·s´
[< rigsmål; spor. i Østjy´N og ´M (inkl. Fjends)]
= rigsmål. a ¡lø· ålti èn ¡sti¶èn te ¡kjeñªtej¶n ¡nærensªti¿ a ¡fañ¶ èn ¡lærkiªre· = jeg lagde altid en sten til kendetegn, når jeg fandt en lærkerede. $Hundslund. (spec.:) ¡kæñ·sªtæj¶n = klippet mærke på kreaturer (til identifikation af ejeren). $Tved.
| kendest | Ìkending |
| Sidens top | |