kejtre

´ken

kelle

subst. _ (l/Ï K 4.8:) kæÏ·/ÁkæÏ·, keÏ·/ÁkeÏ· (K 1.3) alm.; *kjæll Hards´S, sideform i SønJy. _ genus: fk. _ plur.: ´er (K 6.2).

[< nedertysk kell, jf. Dialektstudier.V.246]

 Næste betydning

1) (vel som grundbetydning:) Kelle = en større ske, grydeske. *ValsbølSg (ØSønJy; F.).

 Forrige betydning  -  Næste betydning

2) = murske; også (tydeliggørende) kaldt mur·kelle [ØSønJy´M, Als, spor. i øvrige SønJy (± Vadehavsøerne) og i Fjolde; se kort]

Tæt afhjemlet

¡Knúr ær èn ¡døchtè ¡Mu·rèr, ha få¡stæ¶r å ¡bru·ch æn ¡Kæl· = Knud er en dygtig Murer, han forstår at bruge en Murske. HostrupD.II.2.141.

 Forrige betydning

3) = vandøse; også (tydeliggørende) kaldt vand·kelle; opr. af træ, siden af metal [ØSønJy´N og ´M, spredt i VSønJy (± Vadehavsøerne, men inkl. tilgrænsende egne af SVJy og ØSønJy), spor. i Hards´S, i øvrige SVJy og øvrige ØSønJy; se kort]

Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet

æn kæl· = langskaftet øse i vandspanden. Tønder. "Æ Kell" er en Øse af Form som en »Malkestrippe, men meget mindre, der staar i Vandkarret i Bryggerset. GørdingH. Det gav et lille skvulp, når Martin løftede spanden over brøndkarmen (jf. karm 3) og bar den ind i køkkenet. Det var så omtrent dagens forsyning med vand. "E kell" kaldtes den øsekop, som hang på spandens inderside og tjente som drikkebæger. Kjems.KK.45.

kejtre	´ken
Sidens top