Çkeje
kej·håndet| Çkeje | kej·håndet |
subst. _ med sideformen kejfut. _ kaj·fus $Løjt, $Fjolde; ¡kæjªfus $Fjolde; kæj·fut SØJy (F.II.115).
[muligvis < nedertysk keitfuut (= ubehjælpsomt menneske); spredt i ØSønJy, desuden $Fjolde og én kilde i SØJy]
= kejthåndet menneske. kaj·fus = kejthåndet person, ordet bruges skæmtende over for børn: do er nok en lille kejfus! $Løjt. (spec.:) do ær æn kæj·fut! ¨ siges til en kejtet person. SØJy (F.).
| Çkeje | kej·håndet |
| Sidens top | |