ked·som
kegle·klink| ked·som | kegle·klink |
subst. _ med sideformern kegl. _ (l/Ï K 4.8:) kæj·l/kæjl/Ákæj(·)l (K 1.3) alm.Ì; kej¶l, kæj¶l Ommers, NDjurs, MØJy, SØJy, SønJy´N. _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; kej·l, kæj·l (svarende til sing. med stød) Ommers, NDjurs, MØJy, SØJy, SønJy´N.
\ Ìogså tjij·l Vends, Hjørring (F.); også kjæj·l Løgstør, SSamsø (F.); også ki·l Him (Lyngby.Opt.); også kaj·l/Ákaj·l (K 1.3) spor. i SønJy, desuden $Fjolde.
1) = rigsm. (om kegleformet genstand af træ, brugt i keglespil). Til et Spil Kegler hører 8 alm. Kegler samt en Konge med Hoved. Den stilles i Midten og Keglerne udenom. Naar man ¨ spillede Kegler, blev disse stillede op paa en jævn og fast Plads. Man ¨ kastede "Klo·jen" (et Stykke Træ med Skaft) efter Keglerne (jf. klode x). Naar de spillende havde slaaet et Slag hver, fik de "Bagslaw", dvs. man stod tæt ved Keglerne og søgte at slaa de flest mulige. Det gjaldt om at "spænde" med Kloden, saa den kunde faa saa mange væltet, som det var gørligt ¨ Særlig fint var det, naar man kunde slaa de 8 Kegler uden om Kongen, medens den blev staaende. MØJy. Disse tre kegler (dvs. »konge, »forkegle og »bagkegle) blev kaldt for strålen ¨ de øvrige 6 kegler, det var kællingerne, 3 ved hver side af strålen ¨ Når vi karle skulle have en pot kegler (jf. potte x), som det hed, en pot var for eksempel 10 slag til hver karl, og vi skulle kaste »bommerten, jeg antager en 10 meter. ¨ Hvis kongen, som stod i midten af keglerne, faldt alene, var det 9 øre (man vandt) ¨ Hvis det var strålen, der faldt, og ingen af kællingerne, var det 2 øre pr. stk. Randers´egnen (Budst.1957.49f.). de, Ûè wa flest, dæ gæ·n vil væ mæ te, å som Ûèr åsè ku væ flest mæ te, war å spæl kæj·l = det, der var flest, der gerne ville være med til, og som der også kunne være flest med til, var at spille kegler. NPBjerreg.ÅOmmers.77 (med detaljeret beskrivelse af spillet). (talemåde:) "Som en Hund i et Spel Kej·l" = en, der er kommet i et Selskab, som ikke passer for ham. MØJy. \ (overført:) slå/tage kegler (på noget) = høste bifald, gøre sig populær [spor. afhjemlet] Man kan slå kæj·ler på en eller anden bedrift eller på en velplaceret udtalelse. Him. Jørn vidst o en Prikk’, hvad der tov Kegl’= Jørgen vidste på en prik (dvs. nøjagtigt), hvad der tog kegler. *MartinNHansen.HH.68.
2) som skældsord (nedsættende om mandsperson el. hest) [spredt i Østjy, spor. i MVJy og VSønJy´N] Om en, der er anderledes, "stikker af" imod andre, en sær (mærkelig) en, siger man: haj er da en sær kej·l. Vends. Da vi kom lidt om i Byen, kom der en Pranger, eller hvad det var for en Kegle. JJacobsen.B.62. (sagt til hest:) ka dín kæj·l e§t fölè æ fu·r = kan din kegle (om hest) ikke følge furen (dvs. plovfuren). $Vroue. Ve Staten foe han si Løen / som ander stue Kejler = ved staten får han sin løn som andre store kegler. ABerntsen.GÆ.70.
| ked·som | kegle·klink |
| Sidens top | |