kedel·flikkerkedel·grue

kedel·fører

subst.

[spor. i ældre kilder]

= omrejsende handelsmand, der købte og solgte kobber´ og messinggenstande; jf. JySaml.3Rk.V.1´116. Somme Tider kom han som Kedelfører, derved forstaaes en Handelsmand, der kørte med et Læs, der bestod af ene Kobbervarer, saasom Gruekedler, Vaskekedler, Lysestager, Pot´ og Pæglemaal, kort sagt: al Husgeraad af Kobber. Lidegaard.GF.31. Til de store Høitider kom der dog mange fremmede Katholiker, navnlig de saakaldte Kedelførere, dengang velkendte Forhandlere af Kobbertøi, som de kørte omkring i Landet med og samlede sig Rigdomme ved Afsætning af deres Varer, men ellers var bosiddende i Byerne. AarbVejle.1958.130.

kedel·flikkerkedel·grue
Sidens top