ÌkavtÌkavte

Se også Ìkavt (subst.)

Çkavt

adv. _ med sideformen kav. _ kawt alm. (vsa. *kaw¶t Hards´V); *kau Ommers.

[af uvis opr.; spredt i Midtjy, spor. i Thy og Sydjy; syn.: kavs 1]

_ kun i flg. forb.: holde/stå sig kavt = stå sig stovt, bravt, godt; klare sig godt. Hun stod nok så kavt = uanfægtet. SVJy. a stor endda liig kawt o mi rowd = jeg (dvs. en tidsel) står endda lige stovt på min rod (dvs. høstkarlen har ikke mejet grundigt nok). Krist.JyA.III.122. Mod sin Modstander stod han sig kau (= bravt). Ommers (Thorsen.1829). han hålèr sæ kawt = han holder godt ud (F.Ex. med Hensyn til Alder, også med Hensyn t.il Arbejde). $Hurup. da bløu a snorrin, mæn hun sto sæ missel kaut = da (efter fem kaffepunche) blev ¡jeg »snurrende (dvs. beruset), men ¡hun stod sig minsandten bravt. PJæger.IF.54. \ (hertil, som adj.) = rask, glad. hañ blöw så kaw¶t (= han blev så) glad, oplivet. *Hards (Røjkjær.Opt.). *Hards (PKMadsen.Opt.). \ (hertil også, som subst.:) komme til kavt. mi Få¶r kam bæjèr te Kawt (= min far kom bedre til kavt), dvs. fik bedre økonomiske Kår. *Hards (HPHansen.Opt.).

ÌkavtÌkavte
Sidens top