Jysk Ordbog - kattesten (1)

Ìkatte·sten

subst. _ med sideformen kattebold·sten (Vends). _ afvigende udtale: *Katenbolsteen Him (Fogh.1828).

[1.sms.led af sideformen er af uvis opr., men muligvis beslægtet med svensk og norsk dialekt (katt)ballar (= kattetestikler); spredt i Thy, Han´V og MØJy´NØ, spor. i Hards´N, Vends, NØJy og i øvrige MØJy]

Katsteene kaldes her smaa qvartzagtige Steene, dem Glarmesterne bruge at ritse Glas med i Mangel af Diamanter. Thyholm (EPont.Atlas.V.521). Kvarts kaldes Kattesten, og Børn holder meget af at slaa dem i Stykker for at lege med de smaa hvide Tærninger. Hards´N (Krist.JyF.IV.394). ka§tsti¶èn ¨ kaldes en slags hvidgule, glatte, afrundede småsten, temmelig alm. ved havet. $Agger. katsti¶èn = små kvarts rullesten; drengene brugte dem som »springsten (dvs. til at trille kugler med); de skal have fået navn af, at de frembringer lys, når de i mørke gnides mod hinanden. MØJy. (overtro:) kastede man en Kattesten over Hovedet paa en Dreng, blev han aldrig større. MØJy. Katteboldsten kaldes i Vendsyssel en tildels rund, hvid Sten af Flint. Den blev meget brugt af Hyrdedrenge ved Leg, men ogsaa til Samling. Det gjaldt om, hvem der havde de fleste og smukkeste. Vends. \ (hertil vel også, ved sammenblanding med »katte·byld:) En hvid, "glimtende" Sten kaldes i Vendsyssel "Kattebyldsten"; den maa man ikke røre, thi da faaer man »"Kattebylder". JKamp.DFm.408.

katte·skæg	Çkatte·sten
Sidens top