katte·kollekatte·kop

katte·konge

subst.

[spor. afhjemlet (dog ikke fra Vends og syd for rigsgrænsen)]

= den, der slår katten af tønden (ved fastelavn). I Stedet for at ride til Ring (jf. ring·ridning) slog man (i midten af 1800´t.) undertiden Katten af Tønden (jf. kat 1 slutn.) ¨ den, der var saa heldig at slaa Tønden i Stykker, blev "Kattekonge" (med) Æres´ og Gunstbevisninger til Følge. AarbThisted.1919.41. (ca. 1830:) Er Tønden slaaet itu, rider alle Fastelavnsnarrene ¨ med Kattekongen i Spidsen ¨ fra Sted til Sted og modtager frivillige Gaver; hvad der indsamles bliver anvendt til Gildet (jf. fastelavns·gilde), hvor ofte den hele By samles paa Konerne nær. AarbAarh.1919.73.

katte·kollekatte·kop
Sidens top