katle
kat·ost| katle | kat·ost |
adj. _ (l/Ï K 4.8:) ka¡to¿lsk/ka¡to·Ïsk (K 1.9)Ì. _ plur.: u.end.
\ Ìformen ka¡tolsk HostrupD. (citeret ndf.) er ikke bekræftet ved efterhøring, jf. HostrupD.II.5.106.
[vel < ældre rigsmål; spredt afhjemlet]
(overført) = forvirret; tosset; ophidset; i forb. som helt/rent katolsk, katolsk i hovedet. Djurs (BCBudtz.1829). Æ Kael bløw hel katoelsk = Karlen blev helt rundtosset. ØSønJy. Æ Hæst æ he¶l ka¡tolsk = (hesten er) helt vild. HostrupD.II.2.87. Hañ æ bå·e tysk å kato¶lsk (= han er både tysk og katolsk), er her et almindeligt mundheld (for) fjantet, småtåbelig. Vends. Han var så gal, så han bløv helt katolsk ¨ han var knaldrød i hovedet af arrigskab. ØSønJy.
| katle | kat·ost |
| Sidens top | |