ka¡teder
kate¡kismus| ka¡teder | kate¡kismus |
verb. _ (»´¡ere:) katèki¡si¶èr/´¡se·è (etc.). _ bøjning: ´er ´et ´et (K 6.2, K 6.1).
[< rigsmål; spredt i Sønderjy, spor. i Nørrejy; fortrinsvis i ældre kilder]
= udspørge om, eksaminere i katismus´viden (ved præst el. degn); især i forb. katekisere med (nogen). I è ¡Fa·st vå dæ ¡Kirèk ¡væ ¡Vånsdè, så katèkè¡se·r æ ¡Præst mæ è ¡Bø¶n o è ¡Gål¶ = I Fastetiden var der Gudstjeneste (jf. kirke x) hver Onsdag, så katekiserede Præsten med Børnene på Gulvet (på Gangen i Kirken). HostrupD.II.1.120.
| ka¡teder | kate¡kismus |
| Sidens top | |