kaste·grav
kaste·ko| kaste·grav | kaste·ko |
subst. _ afvigende 1.sms.led: kastè´ alm. (spor. vsa. kast´); kåstè´ $Læsø; også (sj.) kòstè´ Vends.
[< Ìkaste 4.1; formentlig < rigsmål (omkring 1800); mht. 1.sms.led se DF.XXIX.67; Djurs´S, MØJy´S, Samsø, størstedelen af SØJy, spor. i NJy, Him, MVJy´N, SVJy´S og SønJy´NØ; se kort; syn.: binde·klæde, kors·klæde x]
 |  Tæt afhjemlet |
= (uldent) skulderklæde, sjal; introduceret i 1820’erne (jf. AarbVejle.1953.21). Konernes almindelige Stadsdragt omkr. 1850 var sort ¨ Kjole (mv.) ¨ Desuden havde man et kulørt Kasteklæde over Skuldrene. Ussing.Erritsø.61. I min barndom brugte navnlig ældre kvinder et sjal, der blev foldet sammen i en trekant. Det blev kastet over hovedet og ned ad ryggen. Fligene ¨ krydsede hinanden på forkroppen og blev bunden (= bundet) på ryggen lige over lænden. Man kaldte det et kastè´ eller kastkle·. MØJy. èn hytè skå¬èrèn så ¡gåt i èt ¡kastèªkle·, å èn ka ¨ stek hæñ¶èrèn eñ¶ on¶èr èt, næ¿è de æ kålt = en (dvs. man) beskytter skuldrene så godt i et kasteklæde, og man kan stikke hænderne ind under det, når det er koldt. $Hundslund. \ (også) = hovedklæde [spor. i Vends] kasteklæj, strikket klæde af fin uld, som kvinder tog om hovedet, når de skulle i byen. AEsp.VO.
| kaste·grav | kaste·ko |
| Sidens top | |