kasse·mester
kassen·lime| kasse·mester | kassen·lime |
subst. _ med sideformen kassing. _ kasèn alm.; ka·seµ $Agger; også kasèµ Fanø. _ genus: stof´neutr.
[jf. norsk kase (= dynge), vestnordisk kõs (= bunke); Fanø, Mandø, Rømø, spor. i øvrige Vestjy; syn.: klapping x, ko·kasse x]
= tørret gødning fra ko/får/hest, anvendt til brændsel; jf. Budst.1954´55.38ff. a war hæn· o samèl ka·seµ = jeg var henne (dvs. hjemmefra, jf. Çhenne 3.1) at samle kasing, disse brugtes til brændsel, da sognet ikke har tørveskær, og da der ikke drives synderligt landbrug i Agger. $Agger. For Børn som for Voksne var Sommeren et Slid ¨ Der skulde rives Hø og samles "Kassen", d.v.s. tørret Faaregødning til Brændsel. Smaa Piger og Drenge med et stort Forklæde bundet om Livet til at samle i gennemsøgte Marken Stykke for Stykke og samlede det kostbare Brændsel. Mandø (RibeAmt.1947.511). kasèn ¨ der samledes tidligt om foråret, var ikke ¨ efterstræbt for sin brændværdi ¨ (men den) der samledes om sommeren, var et udmærket brændsel. Rømø. \ (hertil muligvis:) Kaasen (Skjældsord) Et gammelt Kaasen. Vends (Melsen.1811).
| kasse·mester | kassen·lime |
| Sidens top | |