ka¡sino
kasket·mager| ka¡sino | kasket·mager |
subst. _ med sideformen ka¡skette. _ ka¡skæt alm.; ka¡skjÉt Vends, Læsø; ka¡skjæt Han, Him, NVJy, MVJy; ka¡ske¿t Ommers, MØJy, Mols, SØJy´N; ka¡sk(j)ej¶t NSamsø; ka¡skje¿t SSamsø; også ka¡skæ÷t/kaÁskæ(÷)t SønJy´S, Fjolde; (med svind af første stavelse:) *skæt Als (DrøhsesAlm.1901). _ genus: fem./fk. (K 7.2). _ plur.: ´er (K 6.2) alm.; også ka¡skæ§t SVJy, VSønJy.
[< rigsmål kasket el. nedertysk kaschett (udtalt med langt ´e´)]
= rigsm. I 1830erne begyndte kasketterne at komme paa mode. AarbVejle.1953.26. Hovedbeklædning til daglig: èn ka¡ske¿t _ Der var forskellige Former, en af dem var meget alm. og så sådan ud: Ret høj Puld. Omkring Pulden lå et dobbelt Stykke Stof, som kunde slås ned over Nakken og knappes sammen foran. $Houlbjerg. et par bukser og en ka¡skjæt var lønnen for en dreng det første år, han kom ud (at tjene). SØJy. Forskellen mellem Gårdmænd og Husmænd (voksede). Bønderne blev stolte. De forlangte, at vi skulle sige "De" til dem og tage Kasketten af om Morgenen. RibeAmt.1923´27.131. Kasketten passede med den øvrige dragt, var af stampet, blåt vadmel og blev syet af skrædderen ¨ Først ved konfirmationen fik jeg en pæn kasket, fra en rigtig kasketmagerforretning. SJyAarb.1897.192. smír di ka¡skjet å slå di röw¶ í è bæµk (= smid din kasket og slå røven i bænken, sagde man som en hjertelig velkomst). $Vroue. saa teje vi et e kasket av, føe vi se’e e mand (= så tager vi ikke kasketten af, før vi ser manden), dvs. ser roligt tiden an. Sundeved. \ (overført om hoved:) Si, de wa de, a had ind i Kasketen = se, det var det, jeg havde inde i kasketten (dvs. hvad jeg havde at sige). JKattrup.J.65. faa jen aa e Kasket = få en (lussing, et slag) på hovedet. ØSønJy. et pa oñè e ka¡sket (= et par under kasketten) dvs. en mild Dragt Klø. VSønJy.
| ka¡sino | kasket·mager |
| Sidens top | |