kasi¡ak
ka¡sino| kasi¡ak | ka¡sino |
subst. _ (l/Ï K 4.8:) ka¡silkèn (spor. også ka¡selkèn) alm.; også ka¡sel§kèn,´sil§kèn $Vroue, spor. i Hards og VSønJy´N; (også, forvansket:) ka¡sæµkèl Hards; også ka¡sikèÏ $Rise. _ plur.: èr Hards.
[vel < nedertysk käselken (= lille hytte), jf. Dialektstudier.V.244; Sydjy´S, SønJy (± øerne), spredt i øvrige Sydjy og MVJy; se kort]
 |  Tæt afhjemlet Spredt afhjemlet |
_ kun i flg.forb.: tage/gribe (etc.) én i æ kasilken(er) (el. lign.) = tage hårdt fat på én, gribe om nakken, tage én i krebsen. Præsten ¨ tog kjællingen i hendes kasilken og slæbte med hende ud på marken, hvor han »manede hende ned i Jorden. Krist.JyF.VIII.269. "Vil du vær rolle (= rolig), o de strags!" saa (= sagde) han o tow lille Jens i æ Kaselken. ABeiter.B.29. Han griver æ herremand lig i æ Kasilken o smækker ham nier i æ mogstøwt = han griber herremanden lige i kasilkenen og smækker ham ned i møgbøren. Frifelt.SG.68. a ska ha i æ Kaselken o ham (= jeg skal have fat) i Kludene på ham. Hards. a tåw ham par¡dåws (jf. bar¡dus) i æ ka¡selkèn = jeg tog ham med et rask tag i nakken. $Darum. At tage en i "e Kaselken" er at tage vedkommende i Kraven. SJyMSkr.XX.10. \ hertil muligvis: ka¡vinkel. han tåw ham i æ ka¡veµkèl å smer ham væk = han tog ham i nakken og smed ham væk. ØSønJy (F.II.114). \ (spec.) = krop [spor. i Fjends] Han er lig kommen ind ¨ da æ Kaal haar faat æ Skjot nied øwwer æ Kasilken = han er lige kommet ind (ad kirkegårdslågen), da karlen har fået skjorten ned over kroppen (for at agere genganger). Aakj.P.64.
| kasi¡ak | ka¡sino |
| Sidens top | |