kar·vod
ka¡serne| kar·vod | ka¡serne |
subst. _ kas Hards, Fanø, Mandø; ka¿s $Agerskov; *kars Salling, Hards; *kaads, *ko¿s SØJy; *ka·s ØSønJy.
[af uvis opr.; spredt i MVJy og SVJy´V (inkl. Mandø), spor. i MØJy, SØJy og ØSønJy´N; fortrinsvis i ældre kilder]
= suppe kogt på salt kød; vælling med kogte byggryn; sulevælling. Kads kaldess vand og gryn kaaged tilhobe med faa Erter udi. Varde (Tøxen.1698). En af de fattigste retter i Vestjylland var kas ¨ Folk født i 1890’erne erindrer dunkelt at have spist den som børn. EKWestergaard.DE.199+190. Naar man hverken havde Kaal eller Ærter, blev der tillavet en Ret, som hed Kars. Den var lavet af store Byggryn kogt sammen med saltet Kød og nogle kogte Kartofler, og der kom da sædvanlig Timian og andet Kryderi i. AarbHards.1914.116. _ (talemåder:) naar der er helt blottet for Mad (hedder det): Vi hå¿ hvær·kèn Ko¿l æjè Kas (= vi har hverken kål eller kas). Hards. Om noget, der hverken var det ene eller andet, havde man ¨ et mundheld, der lød: De hæ¶r æ hwærken ko¶l hæjer kas (= det her er hverken »kål eller kas). HundredeAar.128.
| kar·vod | ka¡serne |
| Sidens top | |