karve·pindkar·vod

karve·stok

subst.

[< Çkarve 1; spor. afhjemlet; forældet; syn.: talje·stok x]

= pind/stok med indskårne mærker; især til markering af forseelser begået mod landsbyens vedtægter. Hver Mand af »Bylaget ¨ havde hos Oldermanden en Pind eller Kæp, som hans Mærke var skaaret ind i (Karvestok). Naar Stokkens Ejer overtraadte Vedtægterne, f.Eks. lod sine Kreaturer gøre Skade i andres Korn ¨ saa skar (karvede) »Rodemesteren en Skure i Stokken. Holm.Vellev.76. Byens Karvestok (formentlig med bøderegnskab for alle landsbyens mænd, jf. by·kæp). AarbRanders.1945.67. Hans Kjæp var en Karrestok med Mærke fo’ hve’ Syndda i e Aar = hans (dvs. en omvandrende tiggers) kæp var en karvestok med mærker for hver søndag i året. SprogfAlm.1901.20.

karve·pindkar·vod
Sidens top