kartoffel·kælder
kartoffelmels·grød| kartoffel·kælder | kartoffelmels·grød |
subst.
[spredt afhjemlet; syn.: amdam 1´2, potet·mel x]
= rigsm.; blev i slutn. af 1800´t. ofte fremstillet af kvinderne på gårdene, jf. OHøjrup.L.16. Kartoffelmil ¨ (brugte man dengang) te Sokkerbrøj ¨ a entj a forglem te Styvels te djer hvid Skøvter, Pibkraver (= til sukkerbrød og, ikke at forglemme, til stivelse til deres hvide skjorter, pibekraver mv.). Vends. Om Efteråret, når Kartoflerne er taget op, laves kan¡tøfèlmjøÏ. $Aventoft. vi sad saamænd og rev tre Tønder Kartofler paa Rivejern, naar vi skulle lave Kartoffelmel. HPHansen.GF.III.67. (den revne kartoffelmasse til) ka¡tøfèlªmø¿l ¨ skulle skylles med Vand; saa kom det i et stort Kar, hvor det stod Natten over. Melet sank til Bunds, Vandet hældtes fra, og Melet rørtes om. Saa stod det igen til Aften (og processen blev gentaget). Efter nogle Dages Forløb, naar man syntes, Melet var hvidt nok, skulde det tørres, vi loj èt ¡möj¶ ¡úr å èn ¡ble¿, ¡veñ¶èr de vo ¡kø·n ¡væ·r (= vi lagde det meget, dvs. tit, ud på en »ble, dvs. et lagen, når det var godt vejr). Til sidst blev det tørret i Ovnen paa Plader, naar man havde bagt. $Vodder. nær vi håj no æ ¡ka¡tåfèlªmy¶èl lawèr, så ru¬èr vi ær úr mæ æn ¡kå·©ªru¬· hæjèr æn fla·sk, å tem·st ær = når vi nu havde kartoffelmelet (færdig)lavet, så rullede vi det ud med en kagerulle eller en flaske og »timsede (dvs. siede) det. Skautrup.H.170.
| kartoffel·kælder | kartoffelmels·grød |
| Sidens top | |