subst.
[< tind x]
= kartetand. a prak mÉ åpå i kò·rteçj¶ = jeg stak (egl. prikkede) mig på en kartetand. *Vends (F.II.95). *HornsH (Vends).
karte·tand
kar·tokarte·tandkar·tokarte·tandkar·to