karte·skaftkarte·stykke

karte·stue

subst.

[< stue x; syn.: karte·hus]

= sammenkomst, hvor »kartepiger fra nabolaget mødes på en gård og karter dens uldbeholdning; jf. kartegilde 1. di skekke bo, nær di sku kom te kòòrstò·w we (NN); de war får at di ku få skek po´e (= de sendte bud, når man skulle komme til kartestue hos (NN); det var for, at de kunne få »skik på det), dvs. for at arbejdet med at karte kunne få en ende. *Vends (AEsp.VO.). *AarbVends.1933´34.183.

karte·skaftkarte·stykke
Sidens top